Erik Løvbjerg ny formand for DSK
På et ordinært bestyrelsesmøde har en enig DSK-bestyrelse efter måneders arbejde valgt 63-årige Erik Løvbjerg ind som ny formand for De Samvirkende Købmænd. Det oplyser DSK i en pressemeddelelse.
- Jeg ser det som en af mine hovedarbejdsopgaver at udvikle det gode samarbejde mellem DSK og købmændenes kæder og grossister på hele fødevareområdet og alle aspekter af de erhvervspolitiske rammevilkår, der kan forbedre og forenkle hverdagen for købmændene, udtaler den nye formand i pressemeddelelsen.
Lisbeth Dalgaard, som har siddet på formandsposten de seneste ti år, opgav ved udgangen af 2018 posten til fordel for Dansk Arbejdsgiverforening, hvor hun nu sidder som bestyrelsesformand.
- Erik Løvbjerg har tidligere være medlem af DSK’s bestyrelse i ti år, og som uddannet advokat, gårdejer og med mange års erfaring i den familieejede købmandskæde Løvbjerg vil han på bedste vis kunne tegne DSK som en slagkraftig brancheorganisation, som passer godt på de danske købmænd, siger John Wagner, adm. direktør i DSK.
Det er en enig bestyrelse med repræsentanter for alle købmændene, der står bag valget af den nye formand.
Læs også: DSK-formand skal stå i spidsen for Dansk Arbejdsgiverforening