For nylig har Ekstra Bladet været på besøg i en række dagligvarebutikker for at lave stikprøvekontrol af datovarer.

Det blev en pinlig omgang, ikke mindst for Netto-kæden, som var indehaver af halvdelen af de omkring 1000 varer, der slet ikke skulle have været solgt, fordi de var for gamle.

Flere faktorer er bragt i spil som årsag til det omfangsrige problem, som ikke kun gør sig gældende i Netto – for stramt fokus på lønomkostninger, for mange ungarbejdere uden tilstrækkelig erfaring.

Roden til problemet kan meget vel findes i de interne rutiner og procedurer i butikkerne.

Et dataudtræk, som Fødevarestyrelsen har lavet for Dansk Handelsblad, viser, at det især er butikkernes egenkontrol, der halter, når styrelsens inspektører rykker ud på kontrolbesøg.

Knap hver 10. har problemer

Mens den samlede detailbranche har en regelefterlevelse på 95,5 pct., er det ca. hver tiende butik, 9 pct., som får anmærkninger for egenkontrollen.

- Manglende egenkontrol er et problem hos en del virksomheder. Derfor gør vi meget ud af at vejlede om kravene til en effektiv egenkontrol, når vi er på besøg. Men virksomhederne har et ansvar for at overholde reglerne. Det kan egenkontrollen hjælpe dem med, siger Vibeke Højbjerg, enhedschef i Kontrol og Data i Fødevarestyrelsen.

- Det er vigtigt, at virksomheden har et egenkontrolprogram med nogle systemer og nogle procedurer. Hvis virksomhederne f.eks. har mange unge medarbejdere, kan egenkontrollen være med til at tydeliggøre, hvad de især skal holde øje med, tilføjer hun.

Desuden er rengøring og håndtering af fødevarer områder, som tiest giver anmærkninger af kategori 2 eller 4: indskærpelse eller bødeforlæg.

4 ud af 5 er glade smileyer

Vurderet på lovgivningsområder – og dermed resultaterne gengivet i kontrolrapporterne – viser dataudtrækket, at fire ud af fem dagligvarebutikker har styr på regelefterlevelsen.

Når den tilsynsførende fra Fødevarestyrelsen kommer på kontrolbesøg, undersøger vedkommende en række kontrolpunkter under hvert lovgivningsområde – f.eks. om kontrolrapporten hænger synligt for forbrugere, eller om rengøringen er tilstrækkelig.

De mange kontrolpunkter danner udgangspunktet for, om butikken får 1, 2, 3 eller 4 i hvert af de kontrollerede lovgivningsområder.

Får butikken lavere end 1 på blot et enkelt kontrolpunkt, trækker det vurderingen af hele lovgivningsområdet ned. Der kategoriseres altså så at sige efter laveste fællesnævner.

Det betyder også, at der er forskel på, hvor effektiv regelefterlevelsen ser ud på papiret, alt efter om man kigger på kontrolpunkter eller de overordnede lovgivningsområder.

Hver anden butik har elitesmiley

De sidst nye tal fra Fødevarestyrelsen, at det ret præcist er hver anden dagligvarebutik, der er indehaver af en elitesmiley.

Elitesmiley-status dækker dog ikke nødvendigvis over, at butikken er fejlfri, men at eventuelle fejl og mangler ikke vurderes alvorlige nok til at fratage elitesmiley. På en måde kan elitesmileyen sammenlignes med 12-tallet i den nye karakterskala.

Ved avisens deadline er kun én butik blevet frataget sin elitesmiley ved seneste kontrolbesøg.