Antallet af sager med fødevaresvindel er steget i Sverige de seneste år. Sidste år rapporterede den svenske fødevarestyrelse således om 100 tilfælde af madfusk, og tallet stiger fortsat.

Det får den svenske regering til at foreslå, at alvorlig svindel med fødevarer skal kunne give fængselsstraf i op til to år.

Svensk Dagligvarehandel, der er brancheorganisation for den svenske dagligvarehandel, støtter forslaget, men Karin Brynell, adm. dir. i organisationen, mener, at en ny lovgivning ikke er nok.

- Skal den nye lov have en reel effekt, er der brug for flere ressourcer til fødevarekontrollen. Mange kommuner kan i dag ikke klare deres kontrolopgaver, siger hun.

Blandt de sager med madsvindel, der er registreret, er flere tilfælde af svindel med udløbsdato, fejlagtig beskrivelse af oprindelse af friske fødevarer, snyd med det specificerede indhold i færdigretter og forkert beskrivelse af tilsætningsstoffer i fødevarer.

Det har påvirket forbrugernes tillid til den svenske dagligvarehandel.

Madsvindlen er afsløret som organiseret kriminalitet, og ingen ved, hvor omfattende svindlen med mad egentlig er.

Koordinering er nødvendig

Den svenske regering ser alvorligt på madsvindel, der ikke alene kan få alvorlige konsekvenser for forbrugeren, men også ramme tilliden til fødevareindustrien.

Ved at øge straffen for at overtræde fødevarelovgivning håber regeringen på at kunne stoppe det stigende antal sager med fødevarefusk.

Men det er kommunerne, der har ansvaret for tilsynet med fødevarevirksomhederne i Sverige, og ifølge Karin Brynell mangler der koordinering kommunerne i mellem.

- Det er i dag desværre alt for nemt at slippe godt fra svindel med fødevarer. Det skyldes bl.a., at samarbejdet mellem kommunerne, der har mange forskellige tilgange til forfølgelse af madfuskere, fungerer for dårligt. En bedre koordinering er nødvendig, siger Karin Brynell.

Hun mener, at fødevarekontrollen skal have flere ressourcer til at arbejde mere fokuseret med såkaldte højrisikokategorier.

- Flere ressourcer skal sikre koordinerede og målrettede kontroller, baseret på en risikovurdering, af forskellige specifikke produktkategorier, hvor erfaringerne viser, at der er eller kan opstå snyd. Det kan eksempelvis være olivenolie, alkohol, honning og krydderier, siger hun.

Fængsling

Ifølge forslaget til den nye lov skal alvorlige forbrydelser med fødevarer, foderstoffer og animalske biprodukter kunne straffes med fængsel i op til to år.

Ved mindre administrative forbrydelser skal der kunne gives bøder på op til 100.000 svenske kr.

- Det er godt, at strafferammen skærpes. Men den store udfordring er at finde gerningsmændene. Ofte handler det om importvarer, og så er der flere led og måske i forskellige lande, der skal kigges efter de kriminelle, siger Karin Brynell.

Når fængsel bliver en del af strafferammen, bliver det samtidig muligt at varetægtsfængsle og at ransage lagre.

Det gør efterforskningen lettere for politiet. Lovforslaget skal til behandling i den svenske Riksdagen, og får det flertal, forventes det at træde i kraft i januar 2019.