Udviklingen på arbejdsmarkedet, som vi har været vidner til de seneste uger, har været hårrejsende. Hver dag mister mennesker deres job, og vi har desværre ikke set enden på krisen endnu.

Det betyder, at vi skal sætte alle sejl til for at få de ledige tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt.

Derfor ærgrer det mig at se, hvordan HK indædt bekæmper virksomhedspraktikken, der giver ledige mulighed for at komme i praktik på en arbejdsplads. Senest da de for nyligt meldte ud, at de klager til EU-kommissionen i håbet om at kunne sætte en stopper for virksomhedspraktik.

Argumentet er, at der ifølge HK er tale om skjult statsstøtte til de virksomheder, der benytter sig af ordningen.

Jeg mener, der er behov for at nuancere debatten, for den alvorlige situation kalder på, at vi alle tager ja-hatten på. Lad mig komme med et tænkt eksempel, der viser, hvad der kan komme ud af en virksomhedspraktik: Ole har været på kontanthjælp i de seneste ti år og har ingen uddannelse. Han har indimellem haft forskellige småjob, men møder ikke altid op til tiden, og nogle dage kommer han slet ikke. Han har et dårligt helbred, men er ikke syg nok til at være berettiget til førtidspension.

Ole kommer så via jobcenteret i virksomhedspraktik i et supermarked, hvor han hjælper nogle timer om ugen. Her får han en masse sidemandslæring, han bliver en del af et arbejdende fællesskab og han bliver mere stabil i forhold til at møde til tiden.

Efter virksomhedspraktikken er Ole bedre klædt på til fx et småjob eller et fleksjob. Min pointe med eksemplet er, at HK i sin kritik glemmer, at borgerne, der kommer i virksomhedspraktik, kan være langt fra arbejdsmarkedet og på den måde ikke udgør en erstatning for lønnet arbejdskraft.

Faktisk kræver det en meget stor indsats fra virksomheden og kollegerne på den konkrete arbejdsplads, fordi der er tale om udsatte borgere, der måske har brug for meget oplæring, lige skal lære de sociale spilleregler på en arbejdsplads at kende eller har sprogvanskeligheder.

Og virksomhedspraktik kan bruges på mange forskellige måder i forhold til at få ledige i job.

Et andet tænkt eksempel kunne være Torben, der er 54 år og har arbejdet som tømrer i mange år. Han begynder at kunne mærke på sin krop, at det bliver hårdere og hårdere at gå på arbejde. Da han mister sit job på grund af manglende ordre, foreslår jobkonsulenten en virksomhedspraktik i det lokale supermarked, hvor han skal være med til at åbne butikken, sidde ved kassen og fylde varer op.

Torben viser sig meget dygtig til arbejdet og afvekslingen mellem at sidde ned og stå op og bevæge sig, og det faktum, at han ikke længere skal gå på stilladser, passer ham rigtig fint. Torben bliver i løbet af virksomhedspraktikken bekræftet i, at han nu vil gå en ny vej i arbejdsliv.

Virksomhedspraktikker er altså med til at give mennesker flere sproglige, sociale eller faglige kompetencer. Og det kan også hjælpe folk som Ole og Torben med at finde ud af, hvilken retning deres arbejdsliv skal tage.

Derudover kan den ledige få skrevet nyt på sit CV og skabe et nyt netværk, der kan hjælpe ham med at få et nyt job. Med dermed ikke sagt at kvaliteten af virksomhedspraktikker ikke kan blive bedre.

Det kan de. Det er også derfor, at vi i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget i København sidste år besluttede, at der skulle være et nyt koncept for virksomhedspraktikker, der skal løfte kvaliteten blandt andet ved at gøre det tydeligere, hvad formålet med det enkelte forløb er.

Altså om formålet er, at den ledige skal udvikle nogle kompetencer med henblik på efterfølgende at få et job, eller om det snarere er at bekræfte, at den ledige skal indstilles til førtidspension.

Vi ved, at det er den virksomhedsrettede indsats, der virker for den ledige, selv om vejen til et job kan være lang. Men jeg er overbevist om, at vi har brug for at skrue på alle de knapper, vi kan, når jobcentrene igen åbner og de ledige, skal have hjælp med at komme i job. Og her er virksomhedspraktikken et af værktøjerne – også