Danske Spil vil have lov om ID
Lang flere spillere lader sig midlertidigt eller permanent udelukke fra spil ved at registere sig i ROFUS, som er det offentlige register, hvor man kan udelukke sig selv fra spil.
I januar 2019 var der mere end 17.300 registrerede i ROFUS. Det er en stigning på 35 procent i forhold til 2017.
Danske Spil foreslår nu strammere regler for pengespil, hvilket blandt andet skal beskytte udsatte spillere og mindreårige fra at ende i afhængighed.
”Det er i alles interesse, at vi har et spillemarkedet, hvor spil forbliver den underholdning, det skal være. Og selvom vi som spiludbyder har en lang række hegn, som skal forebygge og beskytte sårbare spillere, må vi desværre konstatere, at der i dag er for mange, som falder igennem det beskyttelsesnet, der er sat op. Derfor mener vi, at det er nødvendigt at stramme nettet og regulere spillemarkedet yderligere. Og hvis det skal virke, kræver det, at der er ens regler for alle spiludbydere i Danmark”, siger Susanne Mørch Koch, administrerende direktør i Danske Spil i en pressemeddelelse.
Danske Spil meldte i efteråret ud, at virksomheden vil indføre krav om identifikation, når man spiller væddemål i kiosker og supermarkeder. Det betyder, at flere end 3.000 forhandlere i løbet af året vil skulle bede om at se et såkaldt spilkort, hvis en kunde vil spille f.eks. Oddset.
Danske Spil har 10 konkrete forslag til, hvordan hele markedet kan reguleres:
Krav om ID ved køb af væddemål i butikker
Forbud mod reklamer under live-sport i tv
Forbud mod spilbonusser
Ingen spilreklamer målrettet børn og unge
Ingen tv-reklamer for kviklån og spil i samme reklameblok
Ingen kasinoreklamer i tv
Ingen kendte personer i spilreklamer
Indførelse af tabsgrænse
Forbud mod VIP-programmer
Forbud mod affliate-partnere