Danmark i top med genbrug af glas

28. okt 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Danmark er et af de lande i EU, som genanvender mest glasemballage, og regeringen har derfor ingen planer om at tage initiativ til, at en endnu større andel af brugt glas og flasker skal genanvendes.

Det oplyser miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i et svar til Folketinget. Her har Mette Abildgaard fra Konservativt Folkeparti spurgt ministeren, i hvilket omfang hun har tænkt sig at tilskynde til genanvendelse af flasker, bl.a. vinflasker.

Ministeren svarer, at hun ikke har planlagt nye lovforslag, der skal tilskynde danskerne til at genanvende en større del af glasemballage.

EU-landene er forpligtet til at genanvende mindst 60 pct. af glasemballage som vinflasker, og de seneste tal fra 2013 viser, at Danmark genanvender 78 pct. af glasemballagen.

"Danmark leverer således allerede en genanvendelse på glasemballage, som betydeligt overstiger EU's mindstemål," skriver Eva Kjer Hansen i sit svar.

Af Henrik Denman

Foto: Colourbox

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?