Det har alle dage været sådan, at unge piger og drenge har kunnet tjene en skilling ved at tage et job efter skoletid – eller før. Engang var det endda normalt, at man kom ”ud at tjene”, når man blev konfirmeret, og det er ikke længe siden, at det var helt normalt, at børn i den alder stod tidligt op og gik med morgenaviser, inden de skulle i skole.

For mange unge mennesker har det været lykken at få et fritidsjob i en slagterbutik eller hos en fiskehandler, hvor de kunne tage sig af opvasken og andet forefaldende arbejde og, ja, bogstaveligt talt snuse til faget. Rigtigt mange af dem, som siden valgte at tage en erhvervsfaglig uddannelse, er begyndt på denne måde, hvor de har fået lyst og trang til at dyrke et fag. At bruge ungarbejdere er altså ikke kun en måde at få løst nogle opgaver på, men også en meget vigtig del af rekrutteringen til fagene i det hele taget.

Selv fritidsjobbede jeg ved landbruget, fra jeg var 11 år, og det har da været afgørende for, at jeg i hele mit voksenliv har beskæftiget mig med landbrug og fødevarer i forskellige funktioner. Det bedste regeringen og Folketinget kan gøre for at realisere planen om at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse er faktisk at tilskynde de unge skoleelever til at tage et fritidsjob hos en håndværker eller i hvert fald på en virksomhed, som beskæftiger faglærte.

Og dog.

For nu har umusikalske kontrollanter fra Arbejdstilsynet besøgt et par slagterbutikker, hvor de med en bekendtgørelse i hånden har udstedt ”strakspåbud” mod at beskæftige sådanne ungarbejdere. De stod for tæt på nogle farlige maskiner, mente tilsynet, og det var uden betydning, at maskinerne var slukkede, og at de ikke skulle have noget med dem at gøre. Og ligefrem at sætte de unge til at betjene en opvaskemaskine, er langt væk fra det tilladelige, hvilket flere af dem efter sigende ikke har undladt efterfølgende at oplyse deres forældre derhjemme om.

Til gengæld må de gerne gå rundt i trafikken med aviser og blade, og de må også gerne desinficere yverne på køerne i en kostald. Det står der i bekendtgørelsen.

Den nye – og skadelige! – praksis fra Arbejdstilsynets side har FødevareDanmark larmet op om, og det samme har Coop, der har haft lignende oplevelser med Arbejdstilsynet. Og vi må sige, at vi er blevet hørt, både af tilsynet og af den ansvarlige minister, beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, og jeg er fuld af forhåbning om, at disse problemer bliver løst som følge af den pågående dialog.

De aktuelle sager er imidlertid blot symptomer på et helt overordnet problem, nemlig at det efterhånden er blevet sådan i vort samfund, at alt er forbudt, med mindre det er tilladt.

I et frit samfund er det omvendt, og vi plejer jo netop at hævde, at vi lever i et frit samfund. Det er stille og roligt blevet en sandhed med så mange modifikationer, at sidstnævnte nu danner hovedreglen.

Skal man glæde sig over noget i den forbindelse, må det være, at det åbner for, at politikerne langt om længe kan lykkes med deres mangeårige hensigt om regelsanering. De kan simpelt hen vende lovgivningen på hovedet, så den kommer til at passe til virkeligheden. Det kan de gøre ved at udstede et generelt forbud mod alting og nøjes med at lovgive om undtagelserne. Så vil lovgivningen med ét slag blive meget overskuelig.