Samtidig med, at regeringen kæmper mod tiden for at lukke en aftale om finansloven for næste år, kæmper bryggerierne en indædt kamp for at undgå at betale godt 64 mio. kr. ekstra i 2020 fra pantmidlerne til statskassen.

Pantmidlerne er de penge, som ikke bliver udbetalt i pant, når forbrugerne ikke afleverer de indkøbte dåser og flasker i retursystemet.

Regeringen har i sit forslag til Finansloven for 2017 indført en ekstra betaling fra pantmidlerne i Dansk Retursystem til staten på 64,4 mio. kr. i 2020, og det kommer som en stor overraskelse for Bryggeriforeningen. Dansk Retursystem ejes af bryggerierne.

Den forrige regering gennemførte med opbakning fra Enhedslisten en lov, der pålægger Dansk Retursystem at betale penge fra de frie pantmidler til staten i årene 2015-2019. Samlet er der tale om 124,5 mio. kr. frem til 2019.

– Der er ikke aftalt betalinger efter 2019, og der er ingen betalingspligt efter 2019 ifølge lovgivningen. Forslaget undrer os derfor, og vi synes, at det er helt urimeligt, at man allerede nu foruddiskonterer, at der skal ske en betaling. Finansloven bør ikke indregne en indtægt, som ikke er aftalt politisk, siger direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen.

Møde i Folketinget

Bryggeriforeningen fik forleden foretræde for Folketingets Skatteudvalg, hvor politikerne fik forklaret, at det får konsekvenser, hvis Dansk Retursystem skal indbetale yderligere 64,4 mio. kr. i 2020.

– Vores hovedbudskab til udvalget var, at der er tale om en reel skat på det danske pantsystem, som er med til at underminere den cirkulære økonomi. Det danske retursystem er Danmarks største cirkulære projekt i praksis, og det bør ikke beskattes. Pantmidler bør alene gå til at finansiere systemet, som det er tilfældet i de øvrige nordiske lande og andre steder, hvor man har pantsystemer.

– Den pant, der ikke bliver hentet, er for dåser, folk har smidt i naturen, så det er princippet om, at forureneren betaler, siger Niels Hald.

Ifølge Bryggeriforeningen betyder en ekstra indbetaling til staten, at der er risiko for en gebyrstigning for bryggerierne på 45 pct.

– Det er ikke penge, bryggerierne har, og gebyrerne er lovbundne og er lig med beskatning, så det svarer til en stigning af ølafgiften på omkring 18 pct. Det får konsekvenser på samme måde som ølafgifterne med mere grænsehandel. Hvis priserne stiger, viser al erfaring, at grænsehandlen stiger, siger Niels Hald.

For Dansk Retursystem betyder det, at der bliver færre penge til at modernisere og effektivisere pantsystemet. Dansk Retursystem står over for en række store investeringer, og det bliver der også færre penge til.