Bryggerier foreslår en vækstplan

25. mar 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Redaktionen

Bryggeriforeningen har udarbejdet en vækstplan 2015, som indeholder en række forslag til politikerne til at skabe bedre rammevilkår for markedet for øl.

Bryggeriforeningen foreslår at sænke afgiften på øl, fordi de nuværende afgifter koster volumen og indtjening og dermed også danske arbejdspladser. De høje afgifter gør det desuden vanskeligere for bryggerierne at teste nye produkter på hjemmemarkedet. Endelig vil lavere afgifter reducere grænsehandlen yderligere.

Bryggeriforeningen foreslår, at politikerne forenkler beregningen af afgiften på alkohol, bl.a. for at fremme forbruget af alkohol med lav styrke.

Det er også et ønske at få fjernet strafafgiften på cider. De såkaldte RTD-afgifter på bestemte drikkevarer resulterer i, at unge i stigende grad køber spiritus, som de selv blander og dermed undgår strafafgiften. Desuden mener bryggerierne, at RTD-afgiften hæmmer innovationen inden for varegruppen.

I vækstplanen fra Bryggeriforeningen er også forslag om mere ensartethed på fødevareområdet, så fødevarereglerne administreres mere ens, samt at fødevarekontrollen i højere grad bliver baseret på dialog.

Foto: Mikael Hjuler

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?