Ledigheden er på det laveste niveau siden finanskrisen, men der er malurt i bægeret. Inden for flere erhvervsområder ses en stigende tendens til, at det er svært at rekruttere de ønskede kandidater.

Det gælder ikke mindst i dagligvarebranchen.

Ifølge nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, oplever de fleste landsdele nu problemer med at få den rigtige arbejdskraft inden for detailbranchen – det såkaldte paradoksproblem.

Paradokset består i, at der er ledige inden for det erhvervsområde, der har rekrutteringsproblemer.

- Virksomheden søger måske i flere måneder og er parat til at gå på kompromis med medarbejderens uddannelse og kvalifikationer, men ansøgerne er for langt fra rent fagligt, eller de er reelt helt umotiverede og søger alene, fordi de skal søge et vist antal stillinger, forklarer Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv.

To gange om året laver STAR et survey over rekrutteringsmulighederne på arbejdsmarkedet. Det seneste survey viser, at virksomheder 303 gange har måttet lede forgæves efter en butiksassistent.

Samtidig har der været registreret 6855 personer med mere end tre måneders ledighed, som kunne varetage sådan en stilling.

Det placerer butiksassistent på en niendeplads over stillinger med størst rekrutteringsudfordringer.

Må sænke ambitioner

Seks ud af otte landsdele – Hovedstadsområdet, Nordjylland, Østjylland, Sydjylland, Sjælland og Bornholm – må forgæves søge efter nye butiksassistenter eller butiksmedhjælpere; eller i hvert fald bruge flere ressourcer på at rekruttere medarbejdere.

- I takt med at antallet af forgæves rekrutteringer stiger, skal virksomhederne investere mere og mere i at bygge de nye medarbejdere, de får ansat, op rent kompetencemæssigt, siger Peter Halkjær og fortsætter:

- Konsekvensen er, at der vil være funktioner, som man skal forsøge at dække med dem, der er i huset i forvejen. I nogle tilfælde vil en virksomhed være nødt til at skære ned på de ambitioner, man har om at udvikle stedet – måske opgive nye projekter. I dagligvarehandlen kunne det være nye områder som charcuteri eller eget bageri.

Politisk ser han gerne, at gruppen på flere end 100.000 ledige bliver gjort klar til at komme ud på arbejdsmarkedet, lige som både unge og seniorer skal have lettere mulighed for at komme til og blive på arbejdsmarkedet.

- Vi skal sikre, at nogle unge ikke går den forkerte vej rent uddannelsesmæssigt. De skal ikke bruge tre år på gymnasiet, hvis de reelt hellere vil i gang med en faglig uddannelse – eksempelvis i detailhandlen, siger arbejdsmarkedschef Peter Halkjær.