Opdateret: Nedlukning udvides til yderligere 31 kommuner
Spisesteder og barer samt biografer i 38 kommuner blev lukket ned fra i går, onsdag 9. december, på grund for høje corona-smittetal, og de ældste skoleelever og medarbejdere på de offentlige arbejdspladser er så vidt muligt sendt hjem.
Også private arbejdspladser opfodres til at medarbejderne så vidt muligt arbejder hjemmefra.
Nu følger yderligere 31 kommuner efter, oplyser sundhedsminister Magnus Heuniche (S) på et pressemøde i dag torsdag, 10. december.
Det betyder, at i alt 69 kommuner er omfattet. Nedlukningen varer foreløbig til 3. januar 2021.
De nye kommuner er hele Region Sjælland, alle kommuner i Region Midtjylland samt Aalborg, Fredericia, Vejle, Middelfart. Kommunerne er nu i risiko-niveau fire, som også hovedstaden er. Det indebærer bekymrende smittetal og pres på sundhedsvæsenet.
Kommunerne er ifølge TV 2s oplysninger udvalgt ud fra følgende kriterier:
Kommuner og regioner med en syv dages incidens på 200 eller mere per 100.000 indbyggere. Positivprocent på to procent eller mere gennemsnitligt over syv dage.
Det seneste døgn er 3132 testet positive. Det er det største antal under hele pandemien, men 111.358 er testede - og det er samtidig det største antal testede på et døgn.