Onlinesupermarked skærper konkurrencen om kunderne

8. jan 2019 -
This describes the image
Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand

Fra i dag kan flere forbrugere på Sjælland få leveret dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com samme dag. Hidtil har dette tilbud kun været rettet mod kunder i Storkøbenhavn.

Det betyder, at flere end 1,1 millioner husstande på Sjælland nu får det tilbud, og dermed skærper nemlig.com konkurrencen om onlinekunderne.

Både Salling Groups Bilka og en række af Coops butikker tilbyder kunderne at samle deres varer, så kunden selv kan hente dem senere på dagen.

- Vi arbejder hele tiden på at forbedre vores service, og vi kan se, at vores kunder i Storkøbenhavn i den grad har taget den hurtige levering til sig. Derfor ønsker vi nu at udvide denne service til en endnu større del af Sjælland, så flere kunder kan få glæde af dagligvarer og måltidskasser leveret til døren samme dag, som de bestiller, siger Mikkel Pilemand, kommerciel direktør i nemlig.com.

For at benytte sig af sammedags-levering skal kunderne bestille deres varer inden kl. 12, hvorefter at det er muligt at få leveret varer allerede fra kl. 17 samme dag.

Opdateret 10. nov 2020