Flest foretrækker fysisk dagligvarehandel
Første halve år af 2019 har budt på flere e-rekorder, også hvad angår køb af dagligvarer på nettet, men det er stadig grænseoverskridende for mange ikke selv at lægge varerne i kurven eller vognen i butikken.
Foreningen for Dansk Internethandel har i E-handelsanalysen for årets første seks måneder kigget nærmere på forbrugernes holdning til dagligvarer på nettet, og her svarer hele 40 pct., at de ikke kunne finde på at købe dagligvarer, mad og drikke.
Danskerne er i øvrigt meget lidt forbeholdne over for tanken - den næstmest udtalte skepsis finder man ved køb af auto-, både- og cykeludstyr, som det til sammenligning kun er 19 pct., der ikke vil købe på nettet.
Kvalitet og hurtighed vægter tungt
Adspurgt om, hvorfor man ikke ønsker at købe dagligvarer, mad og drikke online, svarer 63 pct. af de adspurgte i FDIH's analyse, at man vil kunne se og røre varen selv.
Desuden er det en stor barriere, at man ikke har varerne med det samme, når man handler på nettet, mener næsten halvdelen af respondenterne.
Og på trods af skrækscenariet med indkøb kl. 17 med to trætte småbørn er det omkring hver tredje, som bare godt kan lide at komme i den fysiske butik.
Læs også: Mange vælger onlinedagligvarer på abonnement
[caption id="attachment_81823" align="alignnone" width="355"] Grafik: Foreningen for Dansk Internethandel[/caption]