Forstil dig, at supermarkedet en dag - helt automatisk og på baggrund af bonanalyser - sender en mail ud til en kunde:

”Vi kan se, at du køber to kilo mel, otte pakker toiletpapir, to dåser markrel,…hver uge. Skal vi ikke pakke varerne til dig, så kan du hente dem, når du alligevel køber mælk og frisk kød”.

- Det er ikke kun fremtid. Noget, der ligner, sker allerede i Ahold i Holland, og Nettos Fillop minder om det. Som forbrugere gider vi ikke kigge på makrel i dåse eller på toiletpapir, når vi er på indkøb. Det kan vi lige så godt købe på nettet. Men det skal være i abonnement, for vi vil heller ikke bruge tid på at bestille det, siger detailhandelsekspert Flemming Birch fra Birch & Birch Foods Trends.

- Tørkolonial kommer ud på lageret, og så vil forbrugerne bruge tiden på at kigge på vin og ferskvarer. Det er også på de områder, kæderne kan differentiere sig, siger han.

Arbejdsstationer i supermarkedet

Dagligvarebutikkerne er den seneste tid blot er blevet større. Ryger en stor del af nonfoodsortimentet ud, er der plads til overs.

- Nogle varehuse er allerede begyndt at leje plads ud til andre aktører som apoteker og elektronikbutikker. Der er også brug for mere plads til pakkerudlevering, når vi handler mere på nettet. Men man kan også forestille sig, at der indrettes arbejdsstationer midt i supermarkedet, hvor kunden kan sidde med sin pc, mens han eller hun spiser mad, der er købt i supermarkedet, siger Flemming Birch.

Han siger, at arbejdsmarkedet ændrer sig - ikke kun på grund af corona, der har fået flere til at arbejde hjemme - men også fordi flere arbejder på freelancekontrakter. - Når folk arbejder hjemme, kommer der mere liv i lokalsamfundet. Men det at sidde i supermarkedet og arbejde, vil nok i første omgang være et storbyfænomen, siger Flemming Birch.

Han forestiller sig ikke, at medarbejderskaren i supermarkedet vil blive større. - Arbejdslønnen er for høj. Det er forsøgt, at der står medarbejdere i frugt og grønt og snitter grøntsagerne, mens vi venter. Men det kommer kun til at ske op til weekenden. Hverdagen og weekenden er meget forskellig i supermarkedet, og det vil ikke ændre sig, siger han.

Forkælelseslyst giver muligheder

Coronakrisen vil ifølge Flemming Birch præge vores vaner et stykke ud i fremtiden, ligesom alt tyder på en økonomisk krise.

- Krisen og coronaen vil betyde, at vi fortsat går mindre ud at spise, end vi gjorde inden corona-pandemien. Men vi vil fortsat gerne forkæles. Det giver supermarkederne en meget stor mulighed for at give os som forbrugere noget særligt, siger Flemming Birch.

Han peger blandt andet på et større og mere spændende udvalg af convenience på flere niveauer. - Vi bruger ikke længere tid på at planlægge vores mad. Vi køber, når vi er sultne. Nogle gange skal det med hjem. Andre gange vil vi spise det her og nu. I sidstnævnte situation kan man stadig opleve, at det eneste, man får med ud af supermarkedet, er en rulle Marie-kiks, siger han.

Anderledes ser det ud i conveniencebutikkerne på servicestationerne og i 7-Eleven.

- De er meget oversete, men de har et helt andet og mere spændende udbud af convenience. Ikke mindst 7-Eleven er meget innovativ og afprøver mange nye ting. Der kan supermarkerne lære noget, siger Flemming Birch.

Sammen med Camilla Birch har han netop udgivet bogen ”Vi kan ikke spise mere – men vi kan spise bedre”, der har fokus på, hvordan madbutikker kan konkurrere, når de ønsker at have fokus på andet end bare prisen.

- Pris og kvalitet er i orden i de danske supermarkeder; de skal konkurrere på andre parametre. Der kommer fuld skrald på etikken den kommende tid, og koncernerne er på vej. Eksempelvis da Per Bank stillede sig op og glad fortalte, at koncernen havde solgt 50 mio. færre cigaretter. At tænke sig en topchef prale med, at han har solgt mindre. Eller da Coop fortalte, at pesticiderne skal ud af koncernens butikker. Det betyder et farvel til konventionelle fødevarer, siger Flemming Birch.

Han er sikker på, at dagligvarekoncernerne i fremtiden vil få endnu mere fokus på parametre som dyrevelfærd og bæredygtighed, lige som de vil gøre mere ud af at fortælle kunderne, hvor produkterne kommer fra, og hvordan de er produceret. - Og koncernerne vil gøre opmærksom på etikken - blandt andet via deres emballage og private label-serier, siger Flemming Birch.