Bilka.dk ligger på toppen blandt danske websites
Når danskerne handler på nettet, er bilka.dk den danske webbutik, som de hyppigst besøger. Det viser en undersøgelse, som rabatside-platformen CupoNation har foretaget over danskernes mest besøgte webbutikker over de seneste seks måneder.
Giganterne Amazon og Ebay dominerer listen over udenlandske webbutikker.
Undersøgelse har til hensigt først og fremmest at se på de mest populære danske webbutikker. Derefter sammenligne tallene med interessen blandt danskerne for de udenlandske webbutikker, for dermed at få et indblik i forbrugernes adfærd.
På femtepladsen over danske webshops ligger coop.dk med Thansen på en andenplads, Harald Nyborg på en tredjeplads og proshop.dk på en fjerdeplads.
Undersøgelsen siger ikke noget om, hvor mange penge danskerne bruger på det enkelte site - eller om de overhovedet køber noget.