Varefakta får ny direktør

30. mar 2017 -
Foto: Mike Reuter
Skrevet af: Henrik Denman

Varefakta får den 1. april ny direktør, når Heidi Søsted tager over Helga Møller, der stopper efter at have stået i spidsen for Varefakta i 25 år.

Heidi Søsted, der er 48 år, kommer fra en stilling som valgt forbundssekretær i Service-forbundet efter i en årrække at have ledet Videncenter for frisører og kosmetikere, som hun selv grundlagde på hudafdelingen på Gentofte Hospital.

Hun er oprindelig uddannet farmaceut fra Københavns Universitet med en ph.d. i medicin og må anses som en af landets førende eksperter inden for ingredienser i kosmetik.

Dertil kommer ansættelser som sundhedspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet i to omgange.

Den nye direktør har en klar mission og et righoldigt idékatalog med i tasken allerede fra første arbejdsdag:

– Jeg ser gerne at forbrugerne får flere produkter med let læsbare og oplysende dekla-rationer, der holder hvad de lover, siger hun ved indtrædelsen i stillingen som direktør for Varefakta.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?