Dansk Retursystem får en central rolle, når danskerne formentlig fra 2018 skal til at betale pant i grænsebutikkerne. Panten kan de få retur i Danmark, når de afleverer den tomme returemballage.

Mens Folketinget venter på en afklaring om det forventede regeringsskifte, går arbejdet med at etablere løsninger til at modtage de mange ekstra tomme dåser fra grænsehandlen ufortrødent videre.

Højt på dagsordenen er spørgsmål om Dansk Retursystems eneret til at drive pant- og retursystemet. Virksomheden har foreløbig eneret frem til 2019, men det er vigtigt at få spørgsmålet afklaret og eneretten forlænget, hvis Dansk Retursystem skal kunne foretage de meget store investeringer.

Adm. direktør Lars Krejberg Petersen forventer, at spørgsmålet om eneretten afklares i løbet af 2016.

Investeringer

Virksomheden er dog allerede i fuld gang med at undersøge, hvordan markedet ventes at udvikle sig, når pantaftalen bliver til virkelighed i 2018.

– I første omgang arbejder vi på at få overblik over, hvad vi taler om: Hvilke bevægelser hos forbrugerne kan vi forvente at se. Vi har brug for at få en bedre forståelse af, hvordan markedet og forbrugerne kan udvikle sig.

Han deler investeringerne op i flere dele.

– Dels indsamlingen af emballagerne og dels den centrale kapacitet hos Dansk Retursystem, som skal være på plads. Den centrale kapacitet er faktisk vores største barriere, for vi har oplevet en vækst på 13 pct. i 2014, og der var også en vækst på 13 pct. året før, så vi er vokset med 26 pct. på to år. Det lægger et pres på vores produktionskapacitet. Der ligger derfor nogle investeringer både i indsamlingsløsninger og på centralt hold. Investeringerne har en sådan størrelse, at vi må have en diskussion om forlængelse af eneretten for at sikre, at vores investeringer kan blive rentable, siger Lars Krejberg Petersen.

Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk

Hele retursystemet inklusiv transport og central kapacitet skal udvides for at kunne håndtere de mange ekstra dåser fra grænsehandlen.

Foto: dansk retursystem