Tysk grænsebutik fylder 100 år
-
Poetzsch har i 100 år lokket danskerne til med gode tilbud
Mange virksomheder er opstået i historiske tider eller i kølvandet på store begivenheder. Sådan er det også med den tyske grænsebutik Poetzsch, der i dag ligger i Padborg.
I 1921, året efter genforeningen, der betød, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark, åbnede Anna og Ewald Poetzsch deres første købmandsbutik ved den nyetablerede grænseovergang ved Kruså, skriver JydskeVestkysten.
Her blev der solgt tropisk frugter, slik og kolonialvarer og pyntet op med banantræer. I dag er udvalget, størrelsen og placeringen en ganske anden.
Med åbningen af den grænseoverskridende motorvej E45 /A7 i 1978 rykkede Poetzsch nemlig til den nuværende placering i Padborg, der førte til en markant udvikling af butikken.
I dag ejes Pattburg Poetzsch GmbH & Co. KG af Anne Poetzschs barnebarn Helge Hoffmann og Gerd Wiltschek, der begge er 76 år.