Tys-tys-plan skal øge tobaksafgift
Regeringen har et hul i statskassen, som den er nødt til at få dækket. Hullet skyldes det manglende provenu fra reklameafgiften, som efter alt at dømme bliver sendt i glemmebogen. I stedet har regeringen et ønske om at hæve afgiften på cigaretter for at få de manglende penge i kassen.
Regeringen har ikke meldt noget officielt ud om, at man arbejder med et forslag om at hæve cigaretafgiften for at dække de manglende provenu fra reklameafgiften, men på Christiansborg har flere partier hørt om forslaget.
Forslaget
Dansk Handelsblad har fra anden side fået bekræftet, at regeringen arbejder med et sådant forslag. Ifølge de oplysninger, Dansk Handelsblad har kunnet få fat i, er der tale om at hæve cigaretafgiften med 1,8 pct. årligt.
Skatteminister Benny Engelbrecht har ikke ønsket at kommentere oplysningerne.
Hos Venstre afviser skatteordfører Torsten Schack Pedersen at lade cigaretafgiften stige, fordi det hurtigt vil få grænsehandlen til at stige.
– Vi er imod at sætte skatter og afgifter op. Punktum.
Læs mere på Dansk Handelsblads onlineavis eller i den trykte avis, der kommer fredag.
Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk
Foto: Scanpix.