Tivoli åbner madmarked
Tivoli i hjertet af København forventer at åbne et nyt, stort madmarked i august 2017 Madmarkedet får en prima beliggenhed på hjørnet af den populære forlystelseshave kun få minutter fra Københavns Hovedbanegård og Rådhuspladsen og med facade ud mod en af hovedstadens mest trafikerede veje, Vesterbrogade.
Københavns Borgerrepræsentation har godkendt lokalplanen for Tivolis udbygning ud mod Vesterbrogade og Bernstorffsgade, hvor restauranten Hard Rock Café tidligere har holdt til.
Det nye madmarked eller food court bliver på over 5.000 kvm. til butikker og restauranter og får plads til 30 madsteder. Udvidelsen af Hotel Nimb ved siden af vil udgøre 2.000 kvm. Bygningen bliver ca. 17 meter høj på det højeste punkt.
Tivoli er ifølge Berlingske Tidende i fuld gang med at fylde det nye hus med lejere, og på nuværende tidspunkt er mere end halvdelen af lejemålene på plads.
Tivoli Food Court vil holde åbent til midnat, som er lukketid for Tivoli.
Investeringen i hele projektet ligger på et trecifret millionbeløb.
Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk
Foto: Tivoli