Reklamebudskaber er i den grad udfordret. For ikke nok med at flere forbrugere irriteres over reklamer, så er det også færre forbrugere, der giver reklamerne opmærksomhed.

Det viser Reklameanalysen 2017, udarbejdet af mediebureauet Mindshare, der har målt danskernes holdning til reklamer.

Analysen viser, at 36 pct. af de 1.020 adspurgte angiver, at de hver gang eller ofte irriteres over reklamer, mens kun 7 pct. angiver, at de giver reklamerne opmærksomhed.

- Forbrugerne oplever et fald af inspiration, underholdning og brugbar information. Derfor er det vigtigt at stille ekstra skarpt på reklamens helt basale funktion, understreger Arnt Gustafsson, Business Planning Director hos Mindshare.

Mens der som sådan ikke er nyt i, at mange danskere irriteres over reklamer, er det måske mere overraskende, hvilket medie der bedst formår at fange forbrugernes opmærksomhed.

For selv om danskernes - og især de unges medieforbrug bliver mere og mere digitalt -, er det den gode gamle tilbudsavis, der topper listen over de ti mest fængende medietyper.

Tilbudsaviser vinder
Ifølge Mindshares reklameanalyse fanger tilbudsavisen 28 pct. af forbrugerne hver gang eller ofte, mens onlinereklamer på sociale medier i den anden ende kun formår at fange 6 pct. af forbrugerne ofte eller hver gang.

Også traditionelle smagsprøver eller demonstrationer i butikkerne har en høj effekt. 25 pct. af de adspurgte svarer, at de ofte eller hver gang lader sig tillokke af dette virkemiddel.

- Tilbudsaviser har en helt klar funktion med indhold, der inspirer til, hvad jeg skal købe. En eksponering i form af nudging eller smagsprøver kan også være en god måde at inspirere forbrugerne, for vi vil gerne inspireres, siger Arnt Gustafsson ved præsentationen af analysen i Cinemaxx i Bruuns Galleri i Aarhus.

Videoreklamer irriterer
I den anden ende af spektret har Mindshare på baggrund af danskernes holdninger også skabt den mindre attraktive liste over de mest irriterende reklametyper.

Og her kommer videoreklamer før vidoer/klip på nettet, tv-reklamer og reklamer i e-mails ind på de tre øverste placeringer, hvor henholdsvis 62, 61 og 59 pct. angiver, at de særligt irriteres over disse reklamer.

Arnt Gustafsson fortæller, at danskernes holdning til reklamer i høj grad afhænger af, hvor man er i sit liv, og om man f.eks. tilhører de unge 15-29-årige, har børn eller nyder seniorlivet.

Flere og flere reklamer popper op online i takt med, at danskernes - og især de unges medieforbrug bliver mere og mere digitalt.

Reklameanalysen viser, at mere end to ud af tre (67-69 pct.) af de 15-29 årige angiver, at de accepterer reklamer for at få gratis adgang til nyheder, information og underholdning, mens personer over 30 år er anderledes mere skeptiske over den form for "reklametilbud".