Svenske ICA tjener lidt mindre - men godt
Set med danske øjne leverer de to stærkeste svenske dagligvaregiganter, markedsleder ICA og Dagrofas partner Axfood, forbavsende stabile resultater år efter år.
Mens Axfood stort set fastholder en pil opad hvert eneste år, hvad angår omsætningsvækst og driftsresultat per omsat krone, er billedet dog lidt for nuanceret for "storebror" ICAs vedkommende.
Det kan et stykke hen ad vejen tilskrives, at ICA er en lidt mere kompleks størrelse med flere forretningsområder og markeder end Axfoods.
7. februar fremlagde ICA Gruppen regnskabstal for 2018, og de viser en vækst i nettoomsætningen på 5,4 pct. til 115 mia. svenske kr., svarende til knap 83 mia. kr. I årets sidste kvartal holdt væksten sig stadig over 5 pct.
- Vi kan se, at gennemsnitskøbene er højere, og at antallet af kundebesøg fortsat øger, siger ICA Gruppens topchef Per Strömberg i sin officielle kommentar til udviklingen.
Han bemærker, at e-handelen bidrager til væksten med en halv mia. svenske kr. og nu udgør 1,7 mia. svenske kr.
2,6 mia. på bundlinjen
Årets driftsresultat - EBIT - er til gengæld faldet. Hovedparten skyldes imidlertid engangsposter.
Og et driftsresultat på 4,5 mia. svenske kr., svarende til 3,2 mia. kr., hører immervæk stadig til i den respektable ende.
Overskudsgraden dykkede dermed lidt - til 3,9 pct. I et internationalt perspektiv hører det niveau stadig til i toppen af superligaen, når det gælder dagligvarer.
I løbet af et par måneder finder vi ud af, om danske Salling Group formår at slå ICAs overskudgrad. I 2017 lå den lidt over for Sallings vedkommende, og i 2016 under.
På bundlinjen var der stadig 3,6 mia. svenske kr. tilbage, svarende til 2,6 mia. kr.
Blandt årsagerne til den lavere indtjening i ICA sidste år er blandt andet omstruktureringer i det suverænt største ben, ICA Sverige, der medfører, at 200 jobs bliver skåret væk.
ICA Sverige vandt igen marked sidste år med en vækst på 3,9 pct. - mod 3,0 pct. til markedet som helhed.
ICAs eneste tilbageværende engagement udenfor Sverige, 267 Rimi-butikker i de baltiske lande, Rimi Baltic, præsterede til gengæld bedre end i 2017 med vækst på både top- og bundlinje - hjulpet godt på vej af kombinationen af lokal inflation og en svag svensk krone.