Svenske Coop-kunder kan skænke vaccinationer mod Covid-19 til verdens fattigste
-
Coop-medlemmer i Sverige kan nu donere deres point til Covid-19 vaccine til verdens fattigste. Det sker igennem et samarbejde med organisationen Vaccine Forward
Coop Sverige indleder et nyt samarbejde med Vaccine Forward, en nonprofit fundraising-organisation til køb og distribution af Covid-19-vaccine til verdens 92 fattigste lande.
For 8.500 indsamlede Coop-point eller 85 svenske kr. kan Coop-medlemmer nu donere iCovid-19-vaccine til verdens fattigste
- Vi er meget glade for at få dette samarbejde på plads, så flere mennesker kan få adgang til livsvigtige vacciner. Vi kan nu tilbyde vores 3,7 mio. medlemmer mulighed for at gøre en forskel ved at støtte det vigtige arbejde, som Vaccine Forward udfører. Sammen sikrer vi, at der er flere værktøjer og ressourcer til at bekæmpe pandemien overalt i verden, siger Karin Friis, chef for loyalitet og kampagne hos Coop Sverige, i en pressemeddelelse.
Alle penge, som Vaccine Forward indsamler, går til GAVI (Global Vaccine Alliance) COVAX AMC.
I skrivende stund har de indsamlet donationer, der muliggør over 39.000 vaccinationer.
- Selvom vaccination har fået fart i flere dele af verden, vil denne pandemi ikke være forbi, før alle lande har adgang til vacciner, og lige nu mangler der flere milliarder kroner for at komme dertil. Vi er derfor så glade for vores samarbejde med Coop, fordi det gør det muligt for mange flere mennesker at deltage og bidrage, siger Vaccine Forwards-grundlægger Elisabeth Thand Ringqvist.