Stor fremgang for Elgiganten

5. jul 2018 -
This describes the image
| Foto: Elgiganten|Foto: Elgiganten
Skrevet af: Søren Tougaard

Omsætningen i Elgiganten i Danmark steg med næsten 300 mio. kr. til i alt 6,2 mia. kr. i regnskabsåret 2017/18.

Samtidig voksede overskuddet fra 93 mio. til 127 mio. kr., svarende til en vækst på over 30 pct.

- Vi har haft et fantastisk år i Elgiganten, og vi er meget tilfredse med resultatet for regnskabsåret, hvor vi vækster på alle områder og i alle kanaler - endda i et marked, hvor der er benhård konkurrence hver eneste dag, udtaler Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten.

48 millioner onlinebesøg

Elgigantens onlinebutik, Elgiganten.dk, udbyggede sin position som en af landets mest populære netbutik med over 48 millioner årlige besøg.

Ifølge Elgiganten skal fremgang for netbutikken findes i det fysiske butiksnet, der med 37 placeringer rundt om i landet altid er tæt på kunden og ofte bruges som afhentningssted for internet-ordrer gennem det såkaldte klik og hent-koncept.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?