Statoil ændrer navn til Circle K
Statoils tankstationer i Danmark og en række andre lande ændrer fra maj 2016 navn til det nye, globale conveniencebrand, Circle K.
Fra maj næste år vil Statoils stationer i hele Skandinavien, Baltikum Polen og Rusland ændre navn.
- Beslutningen om at samle virksomheden under ét brand vil være med til at gøre os stærkere, det vil både styrke os kulturelt og skærpe vores fokus på at lette dagligdagen for vores kunder. En af de væsentligste årsager til købet af Statoil Fuel & Retail var netop at etablere vores position i Europa og skabe en platform for yderligere vækst. Ét globalt brand vil gøre det mere enkelt for os, siger Brian Hannasch, adm. direktør i Couche-Tard, i en pressemeddelelse.
I 2012 blev Statoil Fuel & Retail overtaget af det canadiske selskab Couche-Tard, der er førende inden for den canadiske conveniencebranche.
Couche-Tards ambition er at gøre det nye Circle K til verdens foretrukne indkøbssted for convenience- og brændstofkunder.
Ændringen af navnet på tankstationerne og dermed den europæiske reebranding begynder i Norge og Sverige.
Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk
Foto: Statoil