Øl og tobaksrøg er for længst skiftet ud med slik og kaffe i landets spillehaller, men det er ikke nødvendigvis årsagen til, at en tiltagende del af spillemaskinerne står stille.

Ifølge Spillemyndighedens seneste statistik, der udkommer sammen med rapporten for sidste kvartal i 2019, er der sket en halvering af spilleautomaternes andel af den samlede bruttospilindtægt, BSI, i årene fra 2012 til 2019.

Mens de enarmede tyveknægte i 2012 havde en andel af bruttospilindtægten på 42 pct., er indtægten i 2019 faldet til 21 pct. Mens den samlede bruttospilindtægt er stigende, er der på de otte år sket en nedgang på 392 mio. kr. til 1,4 mia. kr. i 2019.

Langt de fleste spilleautomater, nemlig 75 pct., ligger i en spillehal i blandt andet i en kiosk, men resten er i en restaurant. Her er fredag den mest hyppige spilledag efterfulgt af mandag og lørdag, og langt de fleste indtager spillehallerne sidst
på eftermiddagen og først på aftenen.

Onlinekasinoer trækker vækst

Når indtægten på spilleautomaterne falder, er det ikke, fordi danskerne er holdt op med at bruge penge på spil.

Faktisk tyder tallene i rapporten på, at danskerne i 2019 satte endnu en spillerekord med en samlet bruttospilindtægt omkring 10 mia. kr. Indtægten for lotterier i 2019 er dog endnu ikke gjort op, hvilket gør den samlede BSI for 2019 usikker.

Uden lotterier ligger i 2019 på 6,6 mia. kr. - og i 2018 løb lotteri op i 3,3 mia. kr. Det er i høj grad onlinekasinoer, der trækker væksten. Således er BSI for den del af de samlede spil steget fra lige godt én milliard i 2014 til 2,3 mia. kr. sidste år.

Fjerde kvartal af 2019 lå godt 3 pct. over samme kvartal året før, men den samlede stigning fra 2018 til 2019 ligger på 8 pct. Det er i høj grad de virtuelle spilleautomater, som kunder går efter. De udgør således 73 pct. af spil på onlinecasinoerne.