Restaurantkæde får egen solcellepark

26. jun 2018 -
This describes the image
Foto: Nees

Med en investering på et tocifret millionbeløb i en solcellepark har Cofoco som den første restaurantkæde i Danmark foretaget en 100 pct. omstilling til solenergi.

Det fortæller restaurantkæden, der hvert år har 400.000 spisende gæster, i en pressemeddelelse.

Solcelleparken, der skal forsyne kæden med energi, er oprettet i et partnerskab med solenergiselskabet Better Energy.

- Det er klart, at vi står overfor nogle store klimaudfordringer, og vi har alle et ansvar for at handle og vende udviklingen. Partnerskabet med Better Energy dækker vores energibehov med solenergi og er et stort skridt for os imod en grøn omstilling. Vi mener, at udviklingen bl.a. skal drives frem af virksomheder som os og håber at kunne inspirere andre virksomheder til lignende initiativer, så den grønne omstilling i Danmark speedes op, siger Christian Lytje, partner og direktør hos Cofoco.

Om solcelleparken:

- ligger ved Nees i Vestjylland og dækker et areal på seks hektar svarende til ni fodboldbaner.

- Udover at producere grøn energi til Cofocos 13 restauranter og omfattende produktion af convenience-mad, vil solcelleparken genere omkring 1.500 MWh grøn energi til det samlede energinet.

- Det svarer omtrent til det årlige forbrug for 950 danske gennemsnitsfamilier. Overskuddet fra energiproduktionen betyder desuden, at Cofoco også ved fremtidige udvidelser vil være dækket af grøn energi.

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?