Krigen mellem discountkæderne ligner sig selv. Den har bare fået en kort opblussen i medierne - uden epokegørende nyheder.

 

Allerede i februar 2005 - for 11 år siden - skrev dagbladet Børsen på forsiden, at norske Rema 1000 ville op på 380 butikker i Danmark og dermed overhale den førende discountkæde Netto.

Derfor var der noget deja vu over sidste uges historie i samme avis, hvor Rema igen tog forsiden - nu med et mål om ”mindst 400” butikker.

Remas danske topchef Henrik Burkal melder imidlertid ret forsigtigt ud, når man sammenligner med hans flamboyante bestyrelsesformand Ole Robert Reitan, der er medejer af norske Reitangruppen - familiefirmaet bag Rema 1000, som på mindre end 40 år har opbygget et detailimperium med en omsætning over 80 mia. norske kr.

Ole Robert Reitan har ganske vist dæmpet sig lidt i sine udtalelser i de senere år, men han har været kendt både i pressen og internt i Reitangruppen for at være frisk for en vild melding.

Ole Robert var da også manden bag buddet på 380 Rema’er tilbage i 2005.

Den gang kunne det virke som skudt over målet, men siden har udviklingen tilført det et ordentligt skud realisme, efterhånden som Rema nærmer sig de første 300 butikker, og to af de største discountkonkurrenter har langt over 400.

Så stor som i Norge

Det er imidlertid kun to år siden, at Ole Robert Reitan i Dansk Handelsblad spåede, at Rema kunne blive lige så stor i Danmark, som kæden er i hjemlandet Norge.

Og det er meget, meget større, end Netto er herhjemme.

Der er nu 560 norske Rema 1000-butikker med en samlet markedsandel, som nærmer sig 25 pct.

Begge dele er cirka dobbelt op i forhold til Remas størrelse her i landet, hvor butik nummer 272 åbnede sidst i januar.

Set i det lys er 400 danske Rema’er en relativt beskeden ambition.

Men der er absolut heller ingen grund til at tro, at de seneste mange års hurtigst voksende kæde skulle stoppe der - med det momentum, den nu har oplevet i mange år i træk.

I Rema bliver man dog nødt til at tage større hensyn til franchise-købmændene i de eksisterende butikker. Der er en smertegrænse for, hvor meget de vil se deres salg dykke, når der kommer en spritny Rema tæt på.

Rema-direktør Henrik Burkal vil ikke skrive under på, at det er årsagen, men kæden har gennem årene haft svært ved at nå op på den ønskede tilvækst i antallet af butikker på 15-25 om året.

Sandsynligvis kan der komme mere fart på fremover, nu hvor butiksudviklingen i modsætning til tidligere er lagt ind under kæden med adgang til flere penge - og dermed mere tryk på nyetableringerne.

Remas mangeårige udviklingsdirektør Jan Poulsen - som resten af branchen anerkender for at være ualmindeligt effektiv med hensyn til at skaffe de rigtige placeringer - har nu både penge og mandat til at kaste sig over mere ambitiøse projekter end tidligere.

Den ændring er heller ikke helt ny - men effekten vil formentlig først vise sig efter nogen tid.

Markedslederen svarer igen

I Dansk Supermarked og Netto følte man sig tydeligvis tilstrækkeligt presset af førsteudfordreren til discount-tronen til at udsende en pressemeddelelse samme dag, som Rema løb med Børsens forside: Netto ekspanderer sandelig også.

Netto camouflerer dog lidt, at kædens aktuelle ekspansion langt overvejende handler om større og mere indbydende butikker end om flere butikker. Lige som den anden ”gamle” discountkæde, tyske Aldi, skifter Netto meget ud i butiksmassen.

Kæden forventer dog selv at øge antallet af de gule ”rigtige” Netto’er med omkring ti i år til 430-435 butikker. De små DøgnNetto’er indgår ikke i Dansk Supermarkeds oplysninger til Dansk Handelsblad.

Netto fortæller også, når man udvider åbningstiderne - ikke når man som i Aarhus-området indskrænker tests af butikker med åbent 6-24 til lidt mere ordinære 7-23.

Discountkæderne har endnu en gang fået megen spalteplads i medierne, uden at ret meget nyt er kommet frem.

Men selv de mest reelle nyheder har der også været en slags deja vu-oplevelse over - selv om man i den sammenhæng kun skal et enkelt år tilbage i tiden.

Først kom Faktas melding om lukning af 20 butikker og siden Kiwis om lukning af mindst 11.

Sidste år på samme tid lukkede 13 Fakta’er og 13 Kiwi’er.

Begge kæder hører sammen med Aldi til på de danske discountkæders B-hold, hvor de kæmper en sej kamp for at løfte salget i de enkelte butikker, så det nærmer sig A-holdets.

A-holdet er i denne forbindelse Netto, Rema 1000 og Lidl, som alle formår at trække flere kunder til - og får dem til at købe mere, når de er der.

Faktas og Kiwis sikkert fornuftige beslutninger om flere lukninger i år står dog ikke tilbage som udelukkende defensive. Det ligner mere oprydninger for at skaffe de tabsgivende kæder et bedre udgangspunkt for succes.

Begge var ledsaget af løfter om investeringer i vækst - Fakta via et massivt ombygningsprogram til kædens nye koncept F-16 og Kiwi med annoncering af flere åbninger i år, heraf fire af de nye Stor-Kiwi’er i et format med et større udvalg, som kæden er alene om at dyrke herhjemme.

Dagrofa-ejede Kiwi står dermed i den lidt specielle situation, at kæden kan nå at passere 100 butikker i Danmark for tredje gang, siden den kom her til landet i 2008. Før lukningerne er der 103 Kiwi’er.

Første gang blev det fejret, anden gang forbigået i stilhed - og mon ikke tredje gang også bliver af den slags, hvor man i lokalaviserne kan læse, at jubilaren er ”bortrejst på dagen”.