Produktion af mad kræver god oplæring
Skal man ansætte hos Lene Dirckinck-Holmfeld i OK Plus på Havnegade i Odense, må man meget gerne være fyldt 20 - og så skal man være indstillet på at være der i mindst ét år. Til gengæld tager hun sig personligt af al oplæring.
- Jeg gør meget ud af at oplære mine ansatte. Det tager omkring tre uger, fordi de ofte er studerende og derfor ikke har så mange vagter. Når jeg har lagt energi i at oplære dem, skal de ikke rejse efter et halvt år, siger Lene Dirckinck-Holmfeld, der lige har måttet sige farvel til en ansat. Han havde arbejdet i butikken i to år.
- Når de unge er lært op, ved de godt, at både hygiejne og kvalitet skal være i orden, og det overholder de, siger Lene DirckinckHolmfeld.
Butikken har kun glade Smiley'er, og det har givet en Elite-Smiley.
- Mine ansatte ved godt,
at jeg kan finde på at dukke
op i løbet af weekenden, når jeg selv holder fri, og at jeg bliver så vred, hvis nogen tager røven på mig, griner Lene Dirckinck-Holmfeld og tilføjer, at hun gør meget ud af, at hendes medarbejdere har det godt.
- Vi holder to årlige fester for dem. En sommerfest, hvor vi griller hjemme i haven hos os, og en fest om vinteren, hvor vi tager i byen og spiser. Nogle synes måske, at jeg bliver lidt en mor, for jeg spørger altid til deres liv og deres oplevelser, siger Lene Dirckinck-Holmfeld.
vores luksussandwich med mere kød, selv om den koster ti kroner mere, siger Lene Dirckinck-Holmfeld og tilføjer, at hun også sælger en del af de små pakker med mormorretter.
- De er lige til at putte i mikrobølgeovnen, og vores ældre kunder siger, at de er både bedre og billigere, end det den mad, de kan få fra kommunen.
Lene Dirckinck-Holmfeld øger også sin kundestrøm med pakkeudlevering fra både GLS, Post Danmark og Bring.
- Vi ekspederer cirka mellem 60 og 80 pakker om dagen, og cirka hver fjerde kunde købet også noget. De andre får set butikken og kommer forhåbentlig igen, siger Lene DirckinckHolmfeld.