Postbutikker myldrer frem

28. sep 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Traditionelle posthuse er i dag en sjældenhed. I stedet myldrer postbutikker frem over hele landet.

Post Danmarks postbutikker er rykket ind i større supermarkeder, og der er travlt på de nye kontorer. Ifølge dagbladet Politiken har Post Danmark 1.089 postbutikker på landsplan.

Hos en af Post Danmarks konkurrenter, GLS, er det gået i eksplosionsfart de seneste år. GLS har over 1.200 såkaldte pakkeshops rundt omkring i landet. En pakkeshop vil i dette tilfælde sige en butik, der har indgået et samarbejde med GLS om også at være en pakkeshop, hvor kunder kan afhente og sende pakker. Det kan eksempelvis være en kiosk, en boghandel eller andet.

Henrik Theil, kommunikationschef i Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), mener, at udviklingen først og fremmest skyldes en stigning i handel på nettet. Det har skabt en ændring i forbrugernes forventninger:

- Forbrugernes krav til fleksibilitet og valgfrihed er en tidstypisk ting, og det afspejles i pakkemarkedet, siger han til Politiken.

Af Henrik Denman

hede@dhblad.dk

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?