Post Danmark: Postbutikken skal supplere kundestrømmen

18. jan 2016 -
This describes the image
Foto: Henrik Bjerg.

 

Post Danmark har skåret i betalingen for butikkernes udlevering af pakker.

 

De ekstra services, som butikkerne leverer for deres kunder i form af eksempelvis udlevering af pakker, er med til at skabe kundestrøm. Men butikkerne stiller samtidig personale og lokaler til rådighed.

Nu har Post Danmark har skåret i det beløb, som de 650 butikker, der kun har pakkeekspedition og salg af porto, får. Betalingen er en aftale mellem hver enkelt af dagligvarekoncernerne, Coop, Dansk Supermarked og Dagrofa, og Post Danmark.

Chef for Posthusene, Troels Tolstrup Jensen, bekræfter, at aftalerne er blevet reguleret. Han vil dog ikke fortælle, hvad butikkerne får per pakke, de håndterer, eller hvor meget priserne har ændret sig.

- Vi arbejder i et meget konkurrencepræget marked, og det er mit indtryk, at vores betaling nu ligger på markedsniveau, siger Troels Tolstrup Jensen.

Han fortæller, at kun en håndfuld ud af de 650 butikker, det drejer sig om, har takket nej til den nye aftale.

- Vi har aldrig haft problemer med at finde samarbejdspartnere, og slet ikke i yderområderne. Det har aldrig været meningen, at posthuset skulle være et bærende element for en butik. Den skal være et supplement, der sikrer ekstra kundestrøm, siger Troels Tolstrup Jensen. ​

Opdateret 10. nov 2020