Pantstation nummer otte

26. aug 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Dansk Retursystem gør klar til at åbne endnu en pantstation. Den åbner den 8. oktober på i Risskov uden for Aarhus, og det bliver den ottende pantstation i landet.

Pantstationerne er et supplement til det eksisterende system med automater til returemballage i butikkerne. Pantstationerne giver ikke blot endnu en mulighed for at aflevere returemballage, men for at aflevere mange emballager på én gang. Det gør det lettere for forbrugeren at returnere de tomme flasker og dåser.

På pantstationen afleverer man sine tomme pantede emballager samlet i en pantsæk, hvorefter Dansk Retursystem indsamler og tæller emballagerne for bagefter at sætte panten direkte ind på den konto, forbrugeren har oplyst.

Dansk Retursystem har foreløbig opstillet syv pantstationer. De to seneste blev åbnet i Slagelse og ved Køge i juli.

Det er planen at bygge og åbne yderligere fem pantstationer foruden den næste i Aarhus landet over inden udgangen af 2015.

Pantstationerne er placeret ud fra en række geografiske og markedsmæssige kriterier, så det f.eks. bliver muligt at få mere viden om, hvilken betydning de forskellige geografiske placeringer har i forhold til den mængde tomme emballager, der bliver afleveret på pantstationerne.

Af Henrik Denman

hede@dhblad.dk

Foto: Dansk Retursystem

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?