Pantaftale kan flytte salg på 400 mio. kr.

18. feb 2016 -
This describes the image
Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Henrik Denman

 

Dansk detailhandel kan vente et mersalg af dåseøl og sodavand på mere end 400 mio. kr. årligt, når der indføres pant i grænsehandlen i 2019.

Skønnet kommer fra Miljøstyrelsen, der har haft den dansk-tyske pantaftale til serviceeftersyn gennem de seneste måneder.

I en kommentar til pantaftalen oplyser fuldmægtig i Miljøstyrelsen, Thomas Friederichsen:

- Skatteministeriet har skønnet, at aftalen erhvervsøkonomisk vil være til ubetinget fordel for den danske detailhandel, fordi handel hermed forventes flyttet til den danske side af grænsen. Det skønnes, at pantaftalen i sin nuværende form vil indebære øget årlig omsætning i dansk detailhandel på ca. 475 mio. kr.

Fleggaard er skeptisk

Den udvikling tror den største aktør i grænsehandlen, Fleggaard, dog ikke på. Adm. direktør Mike Simonsen mener således, at Skatteministeriets skøn er uden hold i virkeligheden.

I sit serviceeftersyn af pantaftalen skønner Miljøstyrelsen, at pantaftalen vil få de danske forbrugere til at købe flere øl og sodavand i danske butikker i stedet for i de tyske grænsehandelsbutikker. Styrelsen skønner således, at et salg på omkring 100 mio. dåser vil flytte fra tyske butikker til danske butikker.

Det svarer til en omsætning på mindst 400 mio. kr.

I De Samvirkende Købmænd siger vicedirektør Claus Bøgelund Nielsen:

– Det er glædeligt, at Mike Simonsen og Fleggaard ikke er enig i de danske myndigheders vurdering af konsekvenserne for omsætningen. Det må betyde, at butikkerne både nord og syd for grænsen kan se frem til pant i grænsen uden bekymringer.

Opdateret 10. nov 2020