Onlinekunder bruger mobilbetaling
Knap halvdelen af de 200 største onlinebutikker tilbyder nu forbrugerne at betale med en mobilbetalingsapp som MobilePay eller Swipp i stedet for de traditionelle kreditkort, fortæller Pricerunner på baggrund af en ny undersøgelse.
Og metoden er populær – i hvert fald har syv ud af ti har benyttet en betalingsapp ved handel på nettet.
- Men vi mangler stadig at få halvdelen af butikkerne med og tilbyde betaling via mobilapps. Forbrugerne har i stort tal skippet computeren og bruger nu mobilen, når de online handler, og derfor er det vigtigt, at det er nemt for dem at betale med mobilen i online butikken, siger Martin Andersen, der er direktør for PriceRunner i Danmark.
Undersøgelsen viser, at:
- 98 procent har en eller flere mobilbetalingsapps
- 70 procent har brugt den ved online handel
- 46 procent foretrækker mobilbetaling ved online handel
- I 2015 havde kun 33 pct. benyttet en betalingsapp ved onlinehandel