Nu skal en hel kæde kunne svanemærkes

9. mar 2016 -
This describes the image
||||||| Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand Kiwi-kæden er med 11 svanemærkede butikker den danske dagligvarekæde, der er længst med at muiljømærke hele butikker.||||||Foto: Assia Awad|

I disse uger er en række forslag til ændringer til de kommende svanemærkede butikker ude i høring. Det er Nordisk Miljømærkning, der har udarbejdet forslagne, og høringsfristen slutter den 4. marts.

Der er lagt op til en forenkling af kravene, og det indebærer blandt andet, at en hel kæde kan blive svanemærket på en gang. Det er så et gennemsnit i kæden, der tæller.

Fremover skal det ifølge forslaget ikke være bredden af svanemærkede og økologiske produkter, der er vigtigt, men omsætningen af varer i de to kategorier.

Derudover er der indført krav til madspild.

Coop var den første danske kæde, der i efteråret 2010 etablerede en svanemærket dagligvarebutik. Koncernen har i dag ifølge ecolabel.dk to svanemærkede butikker, mens Dansk Supermarked har tre Netto-butikker, der kan pryde sig med svanen.

Kiwi er længst fremme med 10 svanemærkede butikker.

Svanemærkets og EU-Blomstens krav til produkter og serviceydelser bliver løbende evalueret og strammet på baggrund af den nyeste viden og udviklingen i markedet. Når kravene er revideret, skal producenterne dokumentere, at deres produkter lever op til de nye krav. Ellers mister de retten til at bruge mærket.

 

 

Opdateret 10. nov 2020