Nets rykker hurtigt med nye ejere

11. apr 2016 -
This describes the image
Foto: Point
Skrevet af: Claus Jensen

 

Nets har sat ekstra fart på indtjeningen efter ejerskiftet i 2014 . Koncernen fik i 2015 et årsresultat på 1.037 mod 652 mio. kr. året før

Betalingsvirksomheden, der overvejer en børsnotering, har udsendt sit første hele årsregnskab med sine nuværende ejere ATP og kapitalfondene Advent og Bain.

En uafhængig ekspert i betalingsformidling, Henning N. Jensen, Pluscon, finder det overraskende, at kapitalfondene så hurtigt har fået accelereret overskuddet i koncernen.

- Potentialet har nok hele tiden været der, men nu er det blevet forløst gennem et nyt dedikeret ejerskab, der også har tilført en kraftig international bench marking kultur, siger han.

- Meget tyder på, at det også er kommet som lidt af en overraskelse for kapitalfondene, hvor hurtigt den strategiske rejse fra bankdreven organisation er gået, samt hvor store økonomiske kræfter, der har ligget gemt i Nets, siger Henning N. Jensen.

Nets forklarer selv i årsrapporten væksten i overskuddet med en vækst på 4 pct. i netto indtægterne til 6,8 mia. kr, og samtidig et fald i de totale operationelle udgifter til 4,6 mia. kr. Udgiftsfaldet skyldes blandt andet faldende salgsudgifter, reducerede lønomkostninger, bedre indkøbsbetingelser, flere POS-terminaler på lejebasis samt mindre brug af eksterne konsulenter.

Satser på mobilen

I den fremtidsrettede del af årsporten fortæller koncernens ledelse om et entydigt fokus på det nordiske marked, som langt fra er mættet med digitale services. Nets vil gøre Norden til et førende mobilt betalingsområde og åbne sine terminaler og systemer for alle typer mobile betalingstransaktiooner.

 

Nets årsregnskab (Mio.kr.)

indtægt netto resultat netto

2015 6.836 1.037

2014 6.546 652

2013 6.727 613

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?