Nemlig.com lancerer måltidskasser
Fra i dag kl. 15 kan kunder bestille og købe måltidskasser gennem onlinesupermarkedet Nemlig.com, oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.
Ifølge virksomheden er mere end 10.000 kunder allerede på venteliste til deres første måltidskasser fra Nemlig.com, der tilbyder levering på få timer fra bestilling er foretaget.
Den store forhåndsinteresse vidner, ifølge Nemlig.com om, at danskerne efterspørger en nemmere og mere fleksibel måltidskasse.
- Vi oplever en kæmpe interesse i vores Måltidskasser. Det er fantastisk, at over 10.000 kunder allerede har skrevet sig på venteliste til vores Måltidskasser. Modtagelsen har overgået alle vores forventninger, og det vidner om, at der er stor efterspørgsel på vores fleksible løsning, der netop kombinerer indkøb af dagligvarer og måltider, siger Stefan Plenge, adm. direktør og stifter af Nemlig.com.
Vækstmarked
Med lanceringen af Måltidskasser bevæger nemlig.com sig ind på endnu et vækstmarked.
Ligesom dagligvarer på nettet har vokset med store vækstrater år for år, har markedet for måltidskasser været inde i en rivende udvikling.
- Vores måltidskasser skal gøre hverdagens madlavning og dagligvareindkøb endnu nemmere for vores kunder, og derfor kan vi nu tilbyde Danmarks mest fleksible måltidskasse, der både passer ind i en hektisk og foranderlig hverdag og som sikrer sunde og velsmagende retter på middagsbordet, siger Stefan Plenge.
På Nemlig.com er det nemt at vælge mellem seks varianter af Måltidskassen, såsom Familiekassen, Livretter, Verden, Slank og Vegetar samt Byg-selv måltidskassen