Nationale regler hæmmer indre marked

30. okt 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Detailhandlen i EU skal kunne operere i et endnu friere marked. Det er ambitionen for Europa-Kommissionen, og det er en ambition, som får opbakning fra detailbranchens organisation i EU, EuroCommerce, som Dansk Erhverv er medlem af.

Europa-Kommissionen arbejder på at klargøre en ny strategi for det indre marked. Ønsket er, at det indre marked skal gøre endnu lettere at drive detailhandel og være forbruger i. Forbrugerne skal frit kunne shoppe rundt efter den bedste kvalitet, pris og service, og detailhandlere skal kunne åbne butikker hvor som helst i et marked, hvor de skal arbejde under enkle og objektive regler og harmoniserede krav til produkterne.

Derfor lægger Europa-Kommissionen op til et stærkere samarbejde med medlemslandene, så man kan fjerne eksisterende barrierer mod at sælge varer og serviceydelser overalt i EU.

28 markeder

Ifølge Europa-Kommissionen har mange lande i dag love inden for bl.a. etableringsret og skatteforhold, fødevarekrav og konkurrencevilkår, der diskriminerer, og som favoriserer bestemte forretningsmodeller eller lokale aktører.

– Knap 25 år efter at det indre marked blev skabt bliver europæisk konkurrence forsat bremset af nationale barrierer. På mange områder er der 28 markeder, som konkurrerer med hver deres regler og krav, og det tvinger forretninger til at tilpasse deres produkter og serviceydelser, selv om det ikke giver mening. Disse forskelle betyder unødige omkostninger, hæmmet konkurrence og øgede forbrugerpriser, siger Director-General Christian Verschueren fra EuroCommerce.

Af Henrik Denman
hede@dhblad.dk

Foto: Colorbox

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?