Nærkøb får nye butikker i folden
Butikskæden Nærkøb har stor succes med at tiltrækker kiosker og mindre nærbutikker til fællesskabet.
I løbet af det seneste år har flere butikker meldt sig under fanerne, hvor frihed til at deltage i forskellige delkoncepter, indkøbsfællesskab og understøttende markedsføring er blandt tilbuddene. I alt tæller kæden nu 384 butikker.
Det skriver Butikskæden Nærkøb i en pressemeddelelse.
Senest er den tidligere tankstation Tanken Bjerge, beliggende i det vestlige Sjælland, hvor en selvstændig butiksejer nu driver forretning i parløb med OK, som driver benzinstanderne. Fælles for de nye butikker er, at der for lokalernes vedkommende ofte er tale om tidligere butikker i regi af Dagli’ Brugsen, OK Plus, DSB, Kiwi eller 7-eleven.
- Det er en fornøjelse at være med til af få liv i tomme butikslokaler til gavn for lokalsamfundet fortæller Jens O. Bylling Jensen, der er Adm. direktør i Butikskæden Nærkøb A/S i meddelelsen.
Blandt de nytilkomne butikker er også Vegas Jekas i Brovst, som har til huse i de gamle Kiwi-lokaler. Butikken har blandt andet succes med mad og tilbehør til kæledyr udover de traditionelle kioskvarer.
I Humlebæk Centret er har Kiosk 1 lukket op i en tom centerbutik. Butikken sælger de traditionelle kioskvarer, såsom tobak, konfekture, øl, vand og spil.