På Dansk Handelsblad er vi meget, meget glade for, at det lykkedes at komme i mål med denne uges avis. Mere end sædvanligt, for tekniske problemer, som vi trods mange forsøg ikke lige kunne få has på, gjorde det i lang tid usikkert, om det ville lykkes at få et anstændigt blad i trykken til tiden.

Uden at gå for langt ned i de tekniske og praktiske detaljer måtte jeg erkende, at det kan være lidt angstprovokerende, når ellers velafprøvede plan B’er og C’er pludselig ser ud til at være forvandlet til blindgyder.

Det er muligt, at den særligt opmærksomme læser vil opfange, at ikke alle detaljer i dette blad er helt, som de plejer at være. Men godt omme på den anden side af den småskala-krise er det til at få øje på, at usikkerhed i høj grad er blevet et helt grundlæggende vilkår for mange virksomheder i dag.

Det gælder på en række planer. I detailhandelen i dag handler det ikke mindst om den digitale omstilling, som især trækker sine spor i handelen med nonfood-varer. Fødevarer er af flere gode grunde ikke på samme måde flyttet ud af de traditionelle butikker. Men hovedparten af branchen forventer, at onlinehandel - i sine efterhånden mange skikkelser - også her vil få et gennembrud.

I den nyeste udgave af Retail Institute Scandinavias traditionsrige prognose for dagligvarehandelen, bliver e-handel med dagligvarer spået en årlig vækst på 15 pct. - til 12 mia. kr. i 2029. Det svarer imidlertid kun til 10 pct. af det samlede dagligvaremarked om 10 år, og det efterlader stadig 90 pct. til butikkerne. Dermed vil det ikke i sig selv give anledning til en større butiksdød - hvis spådommen altså holder.

Men som vi alle sammen ved, overgår den samlede butikskapacitet her i landet stadig det behov, som små seks mio. indbyggere måtte have for at købe ind - hvis vi altså levede under en planøkonomi. Det gør vi ikke. Virkeligheden er derfor nærmere et langtrukkent udskilningsløb, hvor stærke koncepter og store pengetanke udkonkurrerer svagere funderede konkurrenter.

Retail Institute Scandinavias prognose viser derfor også, at kæder som Salling Groups Netto, Rema 1000 og Lidl vil fortsætte med at øge butiksantal og markedsandele i 2020’erne - lige som de gør det nu.

Det mest overraskende i den sammenhæng er måske, at Rema nu bliver spået til at overhale Netto som markedsleder en gang sidst i 20’erne. Det er sikkert en spådom, der vil blive diskuteret - lige som mange andre del-forudsigelser.

En central præmis for årets udgave af dagligvareprognosen er et skifte fra høj- til lavkonjunktur i en nær fremtid - en anden væsentlig usikkerhedsfaktor, der normalt forstærker discountkædernes vækst.

”Vi forventer, at Danmark om et par år vil komme ind i en årrække med lavkonjunktur og en mild recessionsperiode der vil gøre forbrugerne mere forsigtige og tilbageholdende”, skriver prognosemager Henning Bahr fra Retail Institute.

Han er langt fra alene om at se perioden med ”gode år lakke mod enden”, som det hed i en artikel på erhvervsmediet Finans 5. november, hvor erhvervspolitisk direktør i Danske Revisorer, Tom Vile Jensen, kommenterede på det faktum, at der i det seneste regnskabsår havde været underskud i flere virksomheder end på noget andet tidspunkt efter finanskrisen:

”Efter nogle meget gode år skal virksomhederne nu træde hårdere i pedalerne i den kommende tid for at skabe overskud. Og for nystartede for at holde skindet på næsen.”

Jeg skal ikke bidrage til mere sortmaleri - men jeg vil gerne gøre mig til talsmand for, at man bruger den uundgåelige usikkerhed som en dynamo og motivator for processer, hvor man genopfinder sig selv for at bevare og øge sin relevans i en tid med turbulens.

Kan man - i en overført forstand - blive ven med en permanent usikkerhed? Ja, helt rationelt set er det et klart bedre alternativ end at panikke. Der er ingen grund til at være naiv. Når den gennemsnitlige menneskelige psyke har det bedre med tryghed, er det ikke nogen let øvelse at bringe sig selv derhen. Men det er da klart et forsøg værd.