Mundbindskrav koster kunder i storcentre

Øvrige 2. dec 2020 -
This describes the image
Kolding Storcenter. Arkivfoto: Helle-Karin Helstrand
Skrevet af: Søren Tougaard

Med skrappere restriktioner på vej i landets storcentre om blandt andet ensretning og yderligere skærpelse af, hvor mange kunder, der må opholde sig i butikkerne ad gangen, frygter mange centerbutikker for juleomsætningen.

Og den frygt er berettiget.

En ny opgørelse erhvervsorganisationen Danske Shoppingcentre, der varetager interesser for 17 af landets storcentre, viser nemlig, at de havde 17 pct. færre kunder i november sammenlignet med samme måned året før. Det skriver Jyllands-Posten.

Og på shoppedagen Black Friday kunne storcentrene notere en nedgang i antallet af besøgende på hele 37 pct., lyder det fra Danske Shoppingcentre.

- Indkøbsmønstrene har ændret sig siden foråret, men der er for os ingen tvivl om, at mundbind har været med til at få endnu flere til at holde sig væk, så familier ikke længere går på indkøb sammen, siger Finn Sture Madsen, driftsdirektør i Danske Shoppingcentre, der bl.a. driver Frederiksberg Centret og Kolding Storcenter, til avisen.

Faldet kommer efter, at der i slutningen af oktober kom et krav om at bære mundbind i detailhandlen for både kunder og ansatte.

 

Opdateret 7. jan 2021

Vil du vide mere?