Meny i Norge tredobler netomsætningen

28. mar 2019 -
This describes the image
Meny lufter mulighed for eksterne samarbejdspartnere Arkivfoto: Ulrik Samsøe Figen
Skrevet af: Søren Tougaard

Som på alle øvrige markeder vokser nethandlen med dagligvarer frem i Norge. Den tendens smittede også af på Menys norske e-handel, som blev tredoblet fra 2017 til 2018 og nu udgør 270 mio. norske kr. - 208 mio. kr.

I Meny benytter man butikkerne som varelagre. På den måde har Meny formået at holde opstartsomkostningerne nede og skabt en forretning selv med begrænsede salgsvolumen, fremhæver NorgesGruppen i deres årsregnskab for 2018.

Sidste år lancerede Meny f.eks. talestyring som en del af e-handelsløsningen. Og netop den personlige service og kundepleje har været prioriteret i startfasen, hvor veltilfredse kunder har været vigtigere end hurtig vækst, fortæller Meny-chef i Norge Vegard Kjuus.

Og den strategi ser ud til at bære frugt. I hvert fald forventer Meny en vækst i onlineforretningen på 65 pct. i år.

 

 

Opdateret 10. nov 2020