Mad og oplevelser skal fylde mere i landets shoppingcentre

27. okt 2020 -
This describes the image

Corona-nedlukningen i marts fik landets shoppingscentre til stort set at ligge øde hen. Kun dagligvarebutikker, apoteker og Matas havde åbent - og kundestrømmen var helt i bund. Nu kører centrene igen - stort set på fuldt tryk - om end forholdsreglerne er lidt anderledes.

Men de to måneder, som centerbutikkerne mistede, indhenter de ikke i år, lyder det fra adm. direktør Jesper Faurholdt, der tidligere blandt andet har været kædedirektør i Kvickly. Danske Shoppingcentre tæller 17 af landets indkøbscentre - herunder nogle af de største i både Jylland og på Sjælland. De 17 centre havde i 2019 flere end 71 mio. kunder. 2020 begyndte rigtigt godt for Danske Shoppingcentre, og Jesper Faurholdt er ikke i tvivl om, at der stadig er behov for de store indkøbscentre.

- Da vi kom ud af februar, lå vores kundestrøm 3 pct. højere end i 2019, hvor vi havde en vækst på 2 pct. Danskerne vil gerne shoppe i et storcenter. For nogle er det en hobby, og for familierne kan shoppingcentret være et udflugtsmål, siger Jesper Faurholdt.

Har været over indeks 100

Centrenes butikker ventede sammen med Jesper Faurholdt spændt på, om kunderne ville vende tilbage, da myndighederne i forbindelse med fase to af landets genåbning lod storcentrene invitere kunderne indenfor igen.

- Kunderne kom. De havde helt sikkert sparet op til at shoppe, mens centrene var lukket ned. Siden vi kom i gang igen, har vi haft måneder, hvor kundestrømmen ligger lidt over 2019, og vi kunne i juli godt mærke, at danskerne holdt sommerferie i Danmark. Men vi har også måneder, hvor vi ligger under indeks 100, siger Jesper Faurholdt. Det smittede også af på kundestrømmen, at ikke alle var med fra begyndelsen. Fitnesscentre og biografer måtte eksempelvis vente.

- Vi kan mærke, at myndighederne opfordrer til, at man handler alene, for butikkernes omsætning stiger mere end kundestrømmen. Men vi ser også familier, siger Jesper Faurholdt. Han vil ikke spå om resten af året, men samlet set ligger kundestrømmen nu lige under indeks 100.

- Centrene er åbne igen, men vi er stadig midt i corona-krisen, siger han.

Tilfreds med udviklingen

Centrene har som alle andre butikker og spisesteder krav til afstand og skiltning samt et maksimalt antal for, hvor mange kunder der må være ad gangen.

- Vi brugte nedlukningen til at opgradere vores kundetællersystem, så det nu tæller kunder live. Vores vagter får en alarm i samme øjeblik, antallet af kunder nærmer sig grænsen. Men der har vi slet ikke været. Vi gør en stor indsats for at sikre, at kunderne kan føle sig trygge, når de færdes i vores centre. Der bliver gjort ekstra rent, og alle flader sprittes af, siger Jesper Faurholdt.

Han tilføjer, at sådan noget som lounger og legeområder fortsat er lukket i centrene. - Vi har heller ikke mulighed for at arrangere de events, som vi plejer at trække kunder til med. Men alt i alt er vi godt tilfreds med udviklingen, når vi tager situationen i betragtning, siger Jesper Faurholdt.

Golfbane eller tatovør

Udviklingen er da heller ikke sat i stå, når det kommer til at skabe nye oplevelser for kunderne.

- Det skal være en oplevelse at komme i vores shoppingcentre, og der skal være noget for hele familien. Derfor har vi eksempelvis netop åbnet et 6000 kvm. stort oplevelsesland med en 18 hullers-minigolfbane, bowlingbaner, shuffleboard og sportsbar i det nyrenoverede City2 i Taastrup, siger Jesper Faurholdt.

Han tilføjer, at centrene de seneste år også har udvidet mulighederne for at spise i centrene. - Det drejer sig både om kaffen, det lille måltid og restaurant med god mad. Tilbuddene skal indrette sig efter, hvor centret ligger, og hvilke kunder der kommer. Det er ikke one size fits all, og det gælder både hvad spisesteder og butikker angår. Når en lejer sig op, vurderer vi grundigt, hvilken type lejer vi skal have ind i stedet. Nogle gange kan vi bevidst have et ledigt butikslokale i en periode, fordi vi gerne vil slå det samme med et ved siden af for at få et større. Strategiske tomgang, siger han.

Et eksempel på, hvordan sammensætningen af lejerne skabes efter beliggenheden, ses i Amager Centret, der netop er genåbnet efter tre års ombygning.

- Der har vi blandt andet fået en pladebutik. Ikke sådan en med gamle plader. Nej, en butik, der sælger nye vinylplader. Vi har også fået en tatovør. Det forventer man nok ikke at se i et nyåbnet butikscenter, men det passer til Amager, siger Jesper Faurholdt.

Prøver jakke i kølerum

En frygt blandt butikkerne under nedlukningen var, at kunderne var gået helt over til nethandel.

- Men vi oplever tværtimod, at kunderne har savnet den fysiske butik, og i stedet for at modarbejde nethandlen, forsøger vi at favne den. Det betyder, at vi nu - foreløbig i to centre - har et samarbejde med GLS, så de har en bemandet pakkeshop i et lokale, der er så stort, at vi har kunnet indrette et prøverum. Når kunden henter sin pakke, kan hun prøve tøjet, og passer det ikke, kan hun returnere det med det samme i pakkeshoppen, siger Jesper Faurholdt.

Prøverummene er foreløbig etableret i City 2 og i Kolding Storcenter.

- Vi ser også butikker, der arbejder med omnichannel på forskellige måder. Eksempelvis er der i Frederiksberg Centret en sportsbutik, der tilbyder, at kunden kan prøve skijakken i en kølerum for at kunne mærke, hvordan den gør sig i vintervejret, fortæller Jesper Faurholdt.

Som en del af den service, centrene gerne vil yde, er også apoteker.

- I centre, hvor vi har plads, lejer vi også lokaler ud til eksempelvis en fysioterapeut, og nogle steder kan det være et helt lægehus. I Hvidovre Centret indretter vi nu et 1000 kvm. stort lægehus, hvor tre læger har lejet sig ind, fortæller Jesper Faurholdt.

Efterspørger discount

At kunne købe sine dagligvarer er også en del af helhedsoplevelsen i shoppingcentret, og ifølge Jesper Faurholdt er der plads til flere dagligvarebutikker i de 17 centre, han administrerer.

- Vi har centre, hvor der slet ikke er dagligvarebutikker - eksempelvis Friis i Aalborg. Andre steder fylder dagligvarer mange kvadratmeter. Det gælder for eksempel, når der ligger en Bilka i centret, som det er tilfældet i Randers Storcenter. Dagligvarebutikken er med til at gøre shoppingcentret komplet, one stop-shopping, og der må gerne være mere end én, siger Jesper Faurholdt.

Mens der i Hvidovre Centret er både en Rema 1000 og en Netto, er der centre uden discountbutikker.

- Det er en del af vores strategiske målsætning at udvide vores dagligvaretilbud i centrene, men det kan også være specialbutikker med mad. Discount udgør en tiltagende del af markedet, derfor vil vi gerne have flere discountbutikker ind i vores centre. Alternativt køber kunderne dagligvarerne på vejen hjem. Jeg ser ikke en discountbutik som en konkurrent til en eksisterende dagligvarebutik - tværtimod vil den komplementere den, siger Jesper Faurholdt.

På spørgsmålet om, hvorfor der i dag ikke er flere discountbutikker i Danske Shoppingcentre, svarer han:

- Det er der ikke et enkelt svar på. Svaret ligger nok i en kombination af kædernes strategi, om vi kan skabe pladsen og evnen til at generere en stor nok omsætning til at kunne betale huslejen. Vi har i dag en række discountbutikker i vores centre – både Lidl, Netto og Rema 1000, men vi ser som sagt gerne flere på sigt. Han vil ikke sætte en præcis grænse for, hvor mange dagligvarebutikker der kan være i et stort shoppingcenter.

Opdateret 10. nov 2020