Indkomsten er i høj grad afgørende for, om en dansk forbruger har købt dagligvarer på nettet. Ligger indtægten i den høje ende, er sandsynligheden for, at der også er dagligvarer blandt netindkøbene, størst.

Faktisk er den dobbelt så stor, som hvis den handlende ligger i den indkomstmæssigt lave ende. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der har spurgt danskere, der handler på nettet, hvilken type netbutik, de har købt varer i det seneste år.

30 pct. med en indtægt på mindst 300.000 kr. har købt dagligvarer på nettet, mens det kun gælder 14 pct. med en indtægt på under 50.000 kr.

Hvor vidt man køber dagligvarer på nettet hænger formentligt også sammen med, hvor i livet man er. Således er der bl.a. unge studerende i den laveste indkomstgruppe, mens der bl.a. dem, der har de højere indtægter, nok er en del børnefamilier.

Billedet er noget anderledes, når det kommer til tøj, sports- og fritidsudstyr. I de netbutikker handler forbrugere med indtægter under 50.000 kr. oftest (72 pct.).

Hver tredje netkrone til udlandet

Inden for det seneste år har 23 pct. af de danskere, der handler på nettet, prøvet at købe dagligvarer, viser tallene fra Danmarks Statistik. Ifølge direktør Niels Ralund, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), betyder det, at 4 pct. af danskernes dagligvareindkøb sker i et onlinesupermarked.

Han mener, at det tal vil stige til 10-15 pct. på 10 år. Dog kan et samarbejde mellem en af de danske dagligvareaktører og Ocado eller Amazon speede udviklingen op.

Den danske e-handel rundede 123 mia. kr. sidste år, og hver tredje krone blev lagt i en udenlandsk netbutik. Det er bl.a. de ekstremt billige kinesiske netbutikker, der trækker.

Ifølge Dansk Erhverv modtog Post Nord sidste år 10 mio. forsendelser alene fra Kina, og det bekymrer både erhvervsorganisationen og HK. Mange udenlandske webshops lover nemlig på forskellig vis, at kunden slipper for den danske moms, og det kan ifølge Dansk Erhverv bl.a. lade sig gøre, fordi kontrollen i Danmark er så godt som ikke eksisterende, når det handler om privates e-handel. I sidste ende koster nethandlen både arbejdspladser og