Lidl nomineret til stor detailpris

23. jan 2017 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Discountkæden Lidl er i spil til at modtage den fornemmeste detailhandelspris i Danmark, MMM Prisen.

Lidl er nomineret til MMM Prisen sammen med Søstrene Grene og Lego. Prisen uddeles hvert år af Detail-forum, hvor detailhandlens topfolk mødes til faglige arrangementer og netværker. MMM Prisen gik sidste år til Coop.

Dagligvarehandlen kommer på flere måder til at sætte sit præg på Detail-forums Award dinner, som finder sted den 23. marts, og hvor man fejrer branchens bedste.

Aftenens hovedtaler bliver koncernchef Per Bank fra Dansk Supermarked.

Desuden er andre dagligvarekæder i spil til de øvrige priser, der uddeles.

Spar er nomineret til Berlingskes Detailhandelspris sammen med Stark og Hennes & Mauritz, og Rema 1000 er nomineret til prisen Årets omnichannel sammen med Markberg og Bolia.

Til prisen Årets kundeoplevelser er 7-Eleven, Hav.dk og Nespresso nomineret.

Endelig er der Retail Entrepreneurship Prisen, hvor Morten Strunge, Power og Too Good To Go er nomineret.

 

Opdateret 10. nov 2020