Lidl åbner butik nummer 119
Flere end 3000 kunder var forbi Lidls butik nummer 119, da den forleden åbnede i Silkeborg. Det er byens anden butik i den internationale discountkæde.
Borgmester Steen Vindum klippede det røde bånd med ordene:
’’Vi er en by i udvikling. Vi får flere og flere borgere, og der bygges rigtigt meget i Silkeborg. Jeg synes, det er vigtigt med mangfoldighed i dagligvareudbuddet, og derfor synes jeg også, at Lidl er et vigtigt udbud i vores by. Jeg vil gerne sige tusind tak til Lidl for at åbne butik nr. to i Silkeborg. Jeg har fået lov til at smugkigge indenfor, og I kan godt glæde jer, det ser rigtigt spændende ud. Det er en fantastisk butik med nogle medarbejdere, som glæder sig helt vildt til at få jer ind i butikken.”
Butikschef i butikken er Anders Eg.