To kvinder står bag årets Q8
Den bedste station af de 106 stationer i Q8 Danmark er netop blevet kåret, og valget faldt i år på stationen i Nykøbing Falster.
Lederteamet, der består af to kvinder, forretningschef Birgitte Adamsen og souschef Maja Richardsen, arbejder ifølge en pressemeddelelse fra Q8 fokuseret på at gøre det lettere for kunderne at være på farten. Det handler det ikke kun om brændstof, men også om at give den bedste service på markedet, om tilgængelighed, præsentation af varer, veltilberedt frisk mad, bilsmarte produkter og god kaffe til pausen eller køreturen.
- Team Nykøbing Falster har ganske enkelt gjort et fremragende og vigtigt stykke arbejde hele vejen rundt, siger Gert Jørgensen, Head of Retail hos Q8 i Danmark.
- Vi lægger hele vores hjerte i det. Vi tør tage chancer, og det tror vi spiller ind. Vi er ordensmennesker, og vi har et stærkt og resultatorienteret team, lyder det fra de to kvinder.
Ud over at drive deres egen station har årets vinder også bidraget til distriktet ved at drive en nabostation i et par måneder, og efterfølgende har lederteamet været en fantastisk støtte for den nye forretningschef og kollega, lyder det i begrundelsen.