Hvis jeg skal skrive om købmandsbranchen, er jeg også nødt til at have en ide om, hvad det vil sige at være købmand.

Sådan nogenlunde var ræsonnementet, da jeg kort efter at være begyndt på Dansk Handelsblad spurgte vores bestyrelsesformand, Kim Poulsen, om jeg måtte komme i praktik hos ham i sommerferien.

Efter at have snakket med ham i hvert fald i tre minutter, følte jeg, vi kendte hinanden godt nok til, at jeg kunne invitere mig selv på besøg. Heldigvis er Kim Poulsen en mand, der aldrig siger nej – heller ikke til mere eller mindre skøre indfald fra mere eller mindre skøre journalister.

Under huden på faget

Således tilbragte jeg tre dage hos Min Købmand i Vorupør. Og hvilke herlige dage!

Efter arkivering af min kuffert, rygsæk og håndtaske (det var trods alt tre dage), trak jeg i uniformen og blev sat i sving.

Jeg fik lov til at sætte varer på plads, bestille varer og betjene den smarte GLS-maskine, som jeg endte med at blive helt gode venner med.

Jeg var med Kim ude at levere varer til de kunder, som ikke selv kan komme til butikken. Det var en stor oplevelse for mig, for det er ved gud ikke noget, man som købmand gør for pengenes skyld; og det var rart at se den slags omsorg for medborgerne.

Jeg fik indblik i lager- og økonomistyring og noget af det administrative arbejde, jeg ikke anede en pind om for tre måneder siden.

Jeg har trimmet hylder, så jeg lige siden har haft lyst til at rette lidt på dåser og pakker, når jeg har været ude at handle. (I den forbindelse vil jeg gerne undskylde over for de købmænd, som skal holde mig ud i fremtiden)

Kunden har altid ret

Og jeg har betjent kunder. Både de faste kunder, som skulle høre, hvem det nye ansigt var, og de mange turister, som havde fundet vej til denne danske perle. Så jeg fik også støvet mit norske, svenske og tyske af.

Jeg har serviceret unge kunder og gamle kunder, glade kunder og vrisne kunder. Heldigvis kan den sidstnævnte gruppe tælles på én hånd, for der var stor tålmodighed med den fumlefingrede købmandsaspirant.

Jeg blev sågar kaldt ”skattepige”... hvilket smigrede mig mere, end jeg vil være ved. Men kunden har jo altid ret.

[caption id="attachment_71470" align="alignnone" width="243"] Skik følge eller land fly. Og man kan ikke komme til Cold Hawaii uden at prøve at surfe. Som sagt så gjort! Foto: Kim Poulsen[/caption]

Over al forventning

Hvis der er noget, jeg har lært som købmand, er det, at man skal se resultater. Og mit udbytte af min, lettere anmassende, erhvervspraktik har været over al forventning.

Jeg har fået lov at stille alle de dumme spørgsmål, jeg kunne komme i tanke om, og dem var der sandelig ikke så få af.

Jeg har set, hvorfor jobbet som købmand langt overstiger 37 timer om ugen.

Men vigtigst af alt har jeg fået en ny forståelse for, hvorfor I, der arbejder i denne branche, har valgt det.

Næsten købmand

Det har været en fornøjelse og en ære at opleve den stolthed og passion, en købmand har for sit fag. Som Jørgen Varnæs siger, er det ”folk som Dem, der skal få vort gamle Danmark til at summe af initiativ, kappestrid og virkelyst”.

Hvis nogen står og mangler en ferieafløser, er jeg sikker på, vi kan finde ud af noget. Og skulle jeg nogensinde opgive journalistkarrieren, kan jeg nu også skrive købmand på CV’et.

Næsten.

En stor tak skal lyde til Kim Poulsen og hans dejlige familie, som tog imod dette selvudnævnte feriebarn med åbne arme og lod mig invadere både købmandsbutik og hjem, fordi jeg havde fået en fiks ide.