Innovater frasælger stor detail-portefølje

28. feb 2017 -
This describes the image
Foto: SG Nordic A/S
Skrevet af: Søren Tougaard

SG Nordic A/S, det tidligere Sinai Group, har opkøbt en større detail-portefølje af Innovater A/S, oplyser partnerne i en pressemeddelelse.

Potentielt kan købesummen blive over 250 mio. kr. for porteføljen, som har dagligvarekæderne Meny, Kiwi, Rema 1000 og Netto som ankerlejere på lange kontrakter.

- Porteføljesalget består af kvalitets aktiver med ledende supermarkedskæder, der alle er forpligtigede på lange kontrakter, fortæller CEO Morten Lykke, Innovater A/S.

Flugter med ambitionen
Porteføljen indeholder ejendomme, der ligger spredt udover Danmark og forventes leveret fra 2. kvartal 2017.

- Opkøbet af porteføljen er i tråd med SG Nordics ambition om at blive en ledende ejer og operatør af supermarked-forankrede ejendomme i Danmark. Når de nye ejendomme er fuldt overtaget, vil vores portefølje inkludere flere end 30 diversificerede aktiver på meget lange kontrakter, siger CEO Erez Karti fra SG Nordic A/S.

Opdateret 10. nov 2020