Ingen fare for sprøjterester

14. aug 2015 -
This describes the image
Skrevet af: Henrik Denman

Forbrugerne behøver ikke at nære frygt for at finde sprøjterester over det tilladte niveau i frugt og grønt i butikkerne.

Den nye danske pesticidkontrol for 2014, som netop er offentliggjort, viser, at næsten alle de sprøjterester, der er fundet i mere end 5.000 prøver af frugt, grønt og korn, ligger under de fastsatte grænseværdier.

Resultaterne er offentliggjort af DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen.

Resultaterne fra 2014 viser, at ingen af de påviste sprøjterester udgør en sundhedsmæssig risiko, bortset fra to udenlandske prøver, som er blevet tilbagekaldt fra markedet.

Resultaterne vil blive behandlet mere indgående senere på året i Fødevarestyrelsens årlige rapport om pesticidrester i fødevarer, som DTU Fødevareinstituttet bidrager til. Den årlige rapport indeholder også data for forarbejdede varer, prøver af animalsk oprindelse, babymad og prøver udtaget på baggrund af mistanke.

Af Henrik Denman

hede@dhblad.dk

Foto: Colourbox

Opdateret 10. nov 2020

Vil du vide mere?